Translate

søndag den 31. august 2014

Dengue feber i Japan.

 Tiger myg der er skyld i dengue feber.
Yoyogi park i Tokyo bliver sprøgtede mod tiger myg.


Der er mange myg i Japan, det er ingen hemmelighed. De er til stor plage for mange, især her i sommertiden hvor det er varmt og luftfugtigheden er høj. Jeg har ofte set folk dækket med røde hævelser efter myggebid, mig selv inklusiv.
Men der er grund til at være lidt mere opmærksom på myggebid for tiden. For første gang i 70 år er der nemlig udbrudt dengue feber i Japan. 3 personer der har opholdt sig i Yoyogi park i Tokyo er smittet med dengue feber. Japan oplever årligt at folk der har besøgt lande som eks. Vietnam og Bali har fået dengue feber, men fælles for de 3 personer der nu er smittet er at de aldrig har været i udlandet og derfor er blevet smittet her i landet. Det har nu fået myndighederne i Tokyo til at sprøjte med pesticider i det område af Yoyogi park hvor de 3 personer mener de er blevet bidt.
Dengue og malaria kan godt minde lidt om hinanden i symptomer, selv om det er to forskellige myg der bærer smitten. Symptomer ligner influenza med feber, opkast, svimmelhed og hovedpine m.m. forskellen er bare at man kan få vacciner med malaria og behandling hvis man bliver smittet. Det kan man ikke mod dengue. Dengue feber kan lige som malaria have en dødlig udgang.
På verdens plan er dengue feber noget der bliver et større og større problem idet flere og flere smittes og flere og flere dør af det. Desuden er infektionen begyndt at dukke op i lande der normalt ikke har dengue feber, her i blandt også Japan nu. 
Sommeren er ved at gå på hæld og dermed bliver der færre myg. Myndighederne håber derfor at de myg der evt. bærer smitten vil dø og ikke vil overlever vinteren. Men det er stadig noget der fylder meget i nyhederne og hvordan man kan genkende symptomerne og hvor lang tid der går fra man bliver stukket til man evt. mærker nogle symptomer.
Jeg hader virkelig myg. Jeg får røde og hævede mærker hvor jeg er blevet stukket og det klør så jeg er ved at blive sindsyg. Den aller første sommer jeg var i Japan var rigtig slem. Jeg blev bidt så meget at jeg måtte have behandlinger hos en dermatolog og skulle have cremer både mod hævelse og kløe. Min anden sommer i Japan var knap så slem og jeg kunne nøjes med almindelig mygge balsam man kan købe på apoteket. Selv om jeg i år har tilbragt 1 mdr i Danmark har jeg slet ikke været plaget i år. Jeg fik ikke et eneste myggestik mens jeg var i Danmark og i år har jeg haft under 10 myggestik her i Japan. Om det er fordi myggene er blevet træt af mig skal jeg ikke kunne sige. Selv har jeg en mistanke om at grunden er at jeg jo ikke spiser kød mere og min kropslugt derfor har forandret sig idet jeg stort set kun spiser frugt og grønt, ris og tørrede bønner. Men jeg ved det selvføldig ikke med sikkerhed. Men en ting er sikkert jeg er ikke så glad for at gengue feber er kommet til Japan for jeg bliver da stadig stukket og det kræver ikke mere end 1 stik at blive smittet. Så jeg håber det bare er et enkelt tilfælde og der ikke dukker flere personer op med dengue feber og at det ikke bliver et stort problem næste sommer.

mandag den 25. august 2014

Tanker om at bo i Japan - barnevogne.

 Begge billeder er fra artikler om brug af klapvogne i tog og derfor ikke mine egne billeder.

Jeg kører ofte med toget. Toget er det mest foretrukkende transportmiddel for størstedelen af japanerne. Der har den seneste tid været diskutioner om det at have barenvogne med i toget. Nogle japaner synes ikke det er i orden fordi de fylder meget, mens andre synes det er i orden bare de er henvist til bestemte pladser i toget oftes handicap området. Det vi i Danmark forbinder med en barnevogn har jeg aldrig nogen sinde set herude i Japan. Jeg tror ganske enkelt ikke de eksistere fordi de er for store og klosset. Det man i Japan mener med en barnevogn er en klap-sammen-vogn.
For 15-20 år siden var de stort set heller ikke eksisterende. Man bar sin baby rundt i en babysele. Det bruges stadig meget idag, men klapvognen ses ofter og ofter.
Det anbefaldes at man ikke har en klapvogn med i toget i myldretiden. Hvis man er nødt til at have en med må man bære barnet så den kan slåes sammen så den ikke fylder for meget. Mange tog er begyndt at henvise klapvogne til handicap området for at få dem væk fra døren i toget så folk har nemmere ved at komme ud og ind.
Jeg synes egentlig det er en mærkelig diskution at have. Hvorfor er det et problem at have en klapvogn med, så meget fylder den jo heller ikke. Jeg har ofte set kvinder der bærer deres barn i en sele samtidig med de har en taske og 2 indkøbsposer og jeg tænker de må virkelig have en stærk ryg. På den anden side ser jeg ofte ældre damer der gå for over bøjet og med stok. Sikkert fordi de ikke havde andet valg end at bære rundt på deres barn. Hvis de havde haft en klapvogn ville de måske nu være i stand til at gå mere oprejst.
Jeg har også flere gange set en mor bære rundt på et barn der ligner en på 3-4 år. Så kan jeg godt tænke lidt at så beder hun også selv om at få dårlig ryg. På det her tidspunkt burde barnet jo være i stand til selv at gå og jeg synes ærlig talt ikke det er at gøre noget godt for barnet at bære rundt på det hele tiden på den måde.
Jeg har ikke selv nogen børn og jeg har heller ikke lyst til at få nogen. Jeg har en større lyst til at rejse og opleve verden end jeg har lyst til at skulle have et barn. Jeg ved godt man kan rejse med børn, med det bliver jo dyrer så man ikke kan komme afsted så ofte som jeg gerne vil.
Jeg har ingen problemer med kvinder der synes det er vigtig at få børn, det er deres valg. Men jeg kan blive irreteret på de samme kvinder der ikke kan forstå at man godt kan have et lykkeligt og meningsfyldt liv uden at det behøves at involvere børn.
Men lige netop på det her område kan jeg godt være enig med dem. Hvorfor skulle de ikke have lov at have en klapvogn med i toget. Andre har også mange mærkelige ting med som musik instrumenter og ting de bruger til sport eller store papkasser med ting de har købt. Hvorfor skulle det så lige være at det kun er klapvognen det ikke er i orden at have med, hvad med alle de andre ting så.

søndag den 24. august 2014

Jordskred i Hiroshima.

Det er nu 5 dage siden at Hiroshima blev ramt af massive jordskred som følger af et ekstremt kraftigt regnfald. De fik det der svarer til 1 mdr. regn på mindre end 1 døgn. Som så mange andre byer i Japan ligger Hiroshima i en dal og er derfor i stor risiko for at blive ramt af jordskred som det der nu er sket. Japan er et land hvor 70-80 procent er dækket af bjerge og omkring 135 millioner mennesker skal bo på det resterende land og derfor ligger mange byer omkring bjergskråninger og det er derfor man i Japan ser de her katestrofer stort set hvert år i forbindelse med regnsæsonen og tyfonsæsonen fordi tyfoner medbringer store mængder af regn. Det opleves også om vinteren her er det bare i form af laviner fra store mængder sne.
Dødstallet er nu oppe på 50 personer, men det vil uden tvivl blive større for over 40 personer er stadig savnet.


 Det regner stadig en del over området i perioder og det gør rednings arbejdet meget besværligt fordi mere regn kan medføre nye jordskred. Så hver gang det begynder at regne er de over 3500 redningsfolk og frivillige nødt til at forlade området for deres egen sikkerheds skyld indtil det igen holder op med at regne og nogen har været inde og se hvordan bjergsiden har forandret sig efter det nye regnfald. Alt rednings arbejde foregår ved hånden fordi store maskiner kan ikke komme ind. Det er der flere grunde til de ikke kan, fordi vejene er skyllet væk eller fordi gaderne er så smalle at de ikke kan komme igennem. Mange huse ligger hulter til bulter og flere steder er der slet ingen veje mere. Så det går kun langsomt fremad.

                                             
Katestrofen i Hiroshima betegnes som den største katestrofe siden det store jordskælv i marts 2011. Mange er evakueret og kan ikke vende hjem foreløbig. Mange har mistede deres hus og alt hvad de ejer. Mange huse er totalt ubebolig p.g.a vandskader og fordi stue etagen er fyldt med mudder. Der er ingen strøm i det berørte område og der er ingen rent drikkevand. Det kommer til at tage mange mdr. inden at beboerne evt. kan genopbygge et nyt hus, hvis de til den tid stadig har lyst til at bo der.

                                                         
Nyhederne er dagligt fyldt med fortællinger fra folk der var tæt på da det sket. En ting de alle sider er hvor meget det bulderede da jorden gav efter og mudder kom rasende ned som et vandfald. Det var en totalt øredøvende lyd. De første begravelser er også begyndt at finde sted af dem som er identifiseret. Igår blev en 12 årig dreng begravet og hele hans fodbold hold fra hans skole var mødt op for at side farvel og som vognen med hans kiste kørte væk råbte alle drengene holdets kampråb mens de bukkede i respekt. Det var meget rørende.
Den yngeste der er omkommet er bare 2 år og den ældste er 89 år.

                                               
Idag var der en historie om en dame der mistede begge sine forældre. Det var et ældre ægtepar i slutningen af 70erne. De var stadig aktive og rejset en del sammen. Datteren fortalte at hendes mor ofte havde sagt at hvis hendes mand døde før hende var hun ikke sikker på hvordan hun skulle komme vidre med hendes liv.
Midt i tragedien trøstede datteren sig med at de nu trods alt havde forladt denne verden sammen. De havde været gift i over 50 år og havde haft et langt og lykkeligt liv sammen ifølge datteren.

                                         
Det regner stadig mange steder i Japan og der er desværre ikke noget der tyder på det holder op lige foreløbig.
Hokkaido har idag fået meget regn og det er især gået ud over en lille ø der hedder Rebun, som er et af de mest nord-vestligeste områder i Japan. De har fået så meget regn at der flere steder på øen har været jordskred. De er dog ikke så voldsomme som de jordskred i Hiroshima.
Jeg håber det snart vil holde op med at regne eller at regnen i det mindste vil flytte sig til nogle områder der ikke har fået særlig meget regn så der hvor katestroferne er lige i øjeblikket kan få noget tørvejr og dermed få fundet dem der stadig er savnet.

                                           
Hvis man har set nyheder de sidste par dage vil man vide at der har været et kraftigt jordskælv i Chile og her til aften også i Californien. Begge jordskælv var over 6 på Richterskalaen og dermed ret kraftige. En vulkan på Island er måske ved at gå i udbrud og så er der noget med en kløft der er blevet fundet i ørken i Mexico som er flere meter bred og vist et par km lang. Jeg kan ikke lade vær med at spekulere over om alle de her naturkatestrofer flere forskellige steder i verden er forbundet med hinanden på en eller anden måde. Jeg tror på ingen måde på dommedags profetiere, men jeg tænker ofte på om det er jorden måde at sige stop på. Med den måde mennesker driver rovdrift på jordens resurser og ikke mindst hvor meget vi forurener, det må jo før eller siden have konsekvenser og jeg tror det er nogle af de konsekvenser vi oplever lige nu.


Lige for god ordens skyld vil jeg lige sige at jeg har ingen rettigheder til nogle af de billeder jeg har lagt ud i dette indlæg. De kommer alle sammen fra officelle japanske nyhedssider.

lørdag den 16. august 2014

Saltede agurker.


Det er stadig varmt og luft fugtigheden er høj, så engang imellem laver jeg salt agurker fordi salt binder væske til kroppen så man ikke bliver dehydreret. Og desuden smager det rigtig godt, bare man ikke spiser for mange, det er jo salt.


Saltede agurker.

4 små agurker
3 spsk. salt
20 ml riseddike
30 ml mirin
40 ml soya
2 spsk sesam olie
1 spsk sesamfrø

Vask agurkerne og skær dem i skiver. Lig dem i en skål og drys salt over. Lad dem trække i 30 minutter.
Pres agurkerne fri for væske i hånden og lig dem på et stykke køkkenrulle og tør dem. Bland riseddike, mirin, soya og sesamolie. Lig agurkerne i en ren skål og hæld blandingen over. Drys med sesamfrø og bland det hele godt. Stil dem i køleskabet indtil servering.
Jeg kan godt lide at komme lidt fint hakket chili ved, jeg synes ligesom det giver lidt ekstra. Det står ikke i orginal opskriften og er man ikke til chili kan man sagtens undvære. De kan sagten holde sig nogle dage i køleskabet, de bliver sådan set kun bedre nu mere marinade de får lov at stå og trække.

Velbekome.

Japanerne holder meget af saltede mad og det serveres altid i små mængder til maden, enten i form af saltede kål, kinaradis eller som her agurker. Men selvføldig findes der mange andre former for saltede tilbehør.
Vidste du i øvrigt at nogen gange når man bestille traditional japansk varm dessert som er sød kommer det sammen med en lille tallerken saltede salat. Første gang jeg oplevede det blev jeg noget overrasket, men det smager faktisk rigtig godt sammen.

torsdag den 14. august 2014

Tanker om at bo i Japan - Plasticposer.



Jeg har selvføldig gjort mig mange tanke om at bo herude om samfundet og om hvordan tingene er anderledes.
Igår var jeg ude at gå en tur for at lære mit nye område bedre at kende og jeg stoppede ved et supermarked i en kæde hvor vi har handlet før bare andre steder. Det var en stor og dejlig butik og selv om det ikke var mening jeg skulle have noget men bare kigge endte jeg alligevel med at købe lidt. 6 ting for at være helt præcis. 1 pakke vandmelon skåret i tern, et stykke æblekage, en pakke kiks, en pose chips, en pakke ris snacks og en pakke med skive ost. Det er jo ikke noget der vejer særlig meget og derfor nemt at løfte resten af vejen hjem. Jeg kommer op til kassen og det bliver min tur. Kassedamen spørger om jeg skal have poser og jeg siger ja tak i den tro at hun bare giver mig 1. Men nej hun giver mig 3 poser til 6 ting, 2 ting til hver pose. Jeg får gjort det klart for hende at jeg har kun brug for 1 pose for mine vare vejer ikke så meget og de er heller ikke særlig store.
På vejen hjem kunne jeg så ikke lade være med at gå og fundere over det her med japanernes tydelige gevaldige overforbrug af plastic poser og hvorfor det er nødvendigt.
Jeg har set folk putte deres varer i frugt-og-grøntposer 1 efter 1 inden de putter det ned i den store plastic pose. Jeg synes det er en mærkelig ide. Tænk dog på miljøet.
Var det så dårlig kundeservice fra kassedamens side, lagde hun overhovedet mærke til hvad det var jeg havde købt, siden hun ville give mig 3 poser til så lidt. Set fra hendes side nej så var det ikke dårlig kundeservice. Det ville jo være trælst hvis mine chips blev knust eller saften fra vandmelonen uheldigvis løb ud på de andre varer. Sådan tænker japanerne, heller fordele ens varer over flere pose og komme hjem med det uden uheld. Set fra min side var det jo vildt overdrevent, jeg har lært at man ligger de tunge ting i bunden og hvordan man stabler så der kan være mest muligt i en pose.
Førhen var disse poser gratis når man handlede, men mange supermarkeder er nu begyndt at tage penge for dem. Det er jo en stor udgift hvis en person med 20 vare skal have 10 poser ( ironi kan forekomme ).
Jeg har aldrig rigtig forstået den mani med overforbrug af plastic poser og når jeg spørger min mand siger han at sån har det altid været og han ved ikke rigtig hvorfor.
Det er især den ældre generation der gerne vil have disse plastic poser og som brokker sig over de nu skal til at betale for dem. Hvis man kigger på den yngre generation bruger flest her stof poser som kan vaskes og bruges i flere år inden de evt. går i stykker. Så måske nutidens overforbrug af plastic poser i fremtiden vil blive mere og mere erstattet af stof poser. Det vil hvert fald være en god ide, især for miljøet.
For god ordens skyld vil jeg lige sige at normalt når jeg går ud og handler bruger jeg også en stof pose. Jeg havde ikke taget den med igår fordi det ikke var meningen at jeg skulle handle, det var en meget spontan handling fordi jeg tilfældig fandt dette supermarkede.

onsdag den 13. august 2014

Mit nye kvarter #2

Igår var en regnvejrsdag, så jeg var ikke rigtig ude. Men det gjore nu heller ikke noget for jeg fik ordnet de sidste flyttekasser og det hele er nu pakket ud eller pakket ned i kasser igen og sat i skabene. Jeg har stadig nogen ting der står rundt omkring som jeg lige skal have fundet ud af hvordan jeg skal placere. Nogen ting betyder bare så meget at de skal stå fremme og ikke være pakket ned i en kasse, men det er ikke altid lige nemt at få det placeret så man er tilfreds.
Jeg valgte at gå en tur igen i dag, meningen var at det bare skulle være en lille hurtig tur men det endte med at være en lang tur på 3 timer.

                                          Industri kvarter.

Jeg valgte idag at gå modsatte vej af hvad jeg gjore forleden. Jeg kom til at gå ud af en lang vej hvor der var industri på den ene side og Yokohama Bay Outlet Mall på den anden side. Jeg endte med at gå hele vejen uden om og ned til lystbåd havnen hvor der lå nogle ret så store både.

                                          Yokohama Bay Side Outlet Mall.

Jeg har faktisk været her et par gange før inden vi flyttede herud. Der er en del mærkevare butikker men det er ikke særlig stort i forhold til det outlet mall der ligger i Gotemba. Der ligger nogle gode restauranter med udsigt over lystbåde havnen.
                                          Vest indgangen til lystbåde havnen.

Man skal åbentbart have et nøglekort for at komme igennem porten, hvilket er ensbetydningen med at man skal have en båd. Det blev jeg egentlig ret irreteret over for jeg kunne se at molen gik helt ud til indsejlingen og jeg ville gerne have været der ude så jeg kunne fotografere de store tankskibe tæt på når de sejler ind til Yokohama. Men det må jeg lige have min mand til at finde ud af om man kan gøre et andet sted fra. Der kommer jo også nogen af de store krydstogt skibe og skal ind til Yokohama.
                                          Kommunist fængslet som rent faktisk er en skole.

Da jeg så denne bygning første gang i fredags da vi var på vej ud for at handle fløj det bare ud af munden på mig "Gud er her også et fængsel". Jeg ved ikke hvorfor men de her grå beton bygninger får mig bare til at tænke på en trist tid under kommunismen. Min mand fortalte mig at den faktisk er designet af en berømt japansk arkitekt, hvem det er ved jeg ikke. Men en ting er sikkert, det er en trist, kedelig og GRIM bygning.
Hvor må der bare være koldt i sån en beton bygning om vinteren.
                                                       Ginko alle.

Men her er også noget rigtig pænt, selv om man må vente til efteråret for at se det. Jeg har lagt mærke til at der er plantet ginko træer langs alle vejene her omkring. Til efteråret får de en flot gul farve, så det glæder jeg mig rigtig meget til for jeg er helt vild med de her gule ginko træer.
                                          Jernbarn bro

Der går en tog linje lige over på den anden side af vejen hvor vi bor, den hedder Seaside Line og den køre helt ud til havet. Selv om der er en station og industri kvarter så tæt på hvor vi nu bor høre vi ingen støj fra nogen af delene. Jeg kan godt lide at gå ture her for som man kan se på billedet med ginko træerne så er der både cykelsti og fortorv. Det ser man ikke mange stede inde i Yokohama, men fordi det her er et nyt område har de i deres planlægning taget højde for at gøre vejene breddere og samtidig lave cykelstier og fortorv i begge sidder. Området er kun omkring 40 år gammelt, indtil da var dette her område hav. Der er da også mange kanaler rundt omkring og på min tur idag lå jeg mærke til der var en stor sø hvor der stod nogle og fiskede og jeg kunne se søen løb ud i en kanal videre ud i havet.
Nu har vi boet her 1 uge og jeg er meget mere positiv over for stedet nu end jeg var da vi flyttede ind. Det er nemt at komme rundt og her er mange indkøbs muligheder og så er det tæt på havet som jeg holde så meget af. Nu er jeg jo frederikshavner så der er ikke noget bedre end duften af havet og det lever stedet her 100 % op til :-)

mandag den 11. august 2014

Mit nye kvarter.

Jeg har idag taget en pause fra flyttekasserne og været ude og gå en tur. Jeg endte med at have gået rundt i 4 timer inden jeg blev så træt at jeg tog toget hjem. Der har været omkring 33 grader idag, så til sidst kunne jeg godt mærke at nu trængte jeg til at blive kølet ned så jeg tog toget hjem selv om jeg ellers havde overvejet at gå. Jeg er nu glad for at jeg tog toget for der var en hel del længere hjem end jeg lige havde regnet med. 

                                          Keisanji tempel.
                                          Keisanji tempel.

Det første jeg fandt på min tur var et tempel der lå gemt inde i et boligkvarter. Min første tanke var at det kunne ikke være særlig gammelt. Men efter at have gået lidt rundt skiftede jeg alligevel mening fordi over ved gravpladserne stod der nogle ret så gamle statuer og gravsten. Jeg tror templet er blevet renoveret, men at der har lagt et tempel der i lang tid.
                                          Jimyoin tempel.
                                          Jimyoin tempel.

Ikke så langt fra Keisanji ligger et andet tempel også godt gemt midt i et bolig kvarter. Der var en rigtig fin have med et lille vandfald og karper i søen. Sån et sted hvor jeg godt kunne sidde og filosofere i flere timer hvis jeg fik lov.
                                          Goshinji tempel.
                                                       Goshinji tempel.

Det var lidt tilfældigt at jeg fandt dette sted. Jeg kunne ud fra min GPS i mobilen ikke finde ud af hvad det hed så jeg måtte sende en besked til min mand og spørge. Selve templet var der ikke så meget ved, men bag ved templet er der en trappe der fører op til en høj hvor der er en masse gravpladser. Det var en blanding af nye og gamle gravsten. Jeg bliver ofte dybt rørt over at se hvor meget det bliver passet og plejet. Selv mindesten der er flere 100 år gamle få lov at blive stående også selv om de er gået i stykker og der ikke længer er nogen der kan huske hvem de var.
                                          Shomyoji tempel.
                                          Shomyoji tempel.
                                          Shomyoji tempel.


Da jeg kom ud fra bolig kvarteret var jeg kommet ned til motorvejen der fører til Yokosuka så jeg besluttede at følge vejen ud til en park hvor jeg kunne se der også var et tempel. Der var noget længere end jeg havde regnet med for det tog mig næsten 45 minutter at nå der ud. Da jeg nåede derud kunne jeg så ikke finde indgangen, så jeg endte med at have gået halv vejs rundt om stedet inden jeg fandt den. Men det var det værd for da jeg kom ind var der flot buede rød bro hen over en sø der førte op til templet. Jeg var lidt i tvivl om hvordan man kom op til templet for mange steder må man ikke gå over disse broer fordi de er så gamle at man ikke vil risikere at de falder sammen under vægten at de mange mennesker der passere hen over, men det måtte man altså godt her. Ved de 3 andre templer var jeg den eneste der gik rundt, men her var der flere andre besøgende, hvilket kunne tyde på at der er mere historie forbundet med dette sted. Desuden var det også meget større end de andre. Jeg vil helt sikkert tage tilbage hertil til efteråret for jeg lå mærke til at der var flere ginko træer på den ene side af søen og det må være rigtig flot med de gule træer i baggrunden og den røde bro over søen i forgrunden. Der var også et museum men der var lukket, så jeg håber de har åben næste gang jeg kommer.

Selv om jeg stadig ikke er helt tilfreds med lejligheden må jeg sige at kvarteret her rundt omkring er meget mere interesant end der hvor vi boede før. Det virker meget mere aktivt med butikker og forlystelser. Omkring 15 minutter med bil herfra ligger der et stort akvarium og der er en hel del parker rundt omkring. Da dette er et nyere område er vejene breddere og der er faktisk cykelsti og fortorv mange flere steder end hvad man ser inde ved centrum af Yokohama. Måske jeg vil spørge min mand om jeg ikke må få en cykel så jeg kan køre ud til havet, jeg lå nemlig mærke til at der var cykelsti det meste af vejen da jeg kørte med toget hjem.
I morgen har de lovet regnvejr så det er nok begrænset hvor meget jeg kan komme ud. Men så snart det igen bliver bedre vejr tager jeg nok en tur mere.

søndag den 10. august 2014

Blogs jeg læser.

Nu har jeg snart skrevet blog i 4 år og jeg havde ikke forestillet mig jeg skulle blive så glad for det som jeg er. Der har været tidspunkter hvor jeg har været ved at give op fordi jeg havde det svært med alle de nye ting jeg har skulle tilpasse mig her i Japan. Men jeg har fortsat og det er jeg glad for fordi jeg nu også selv har det hele og kan kigge tilbage på hvad jeg har oplevet i den tid jeg har været herude.
Jeg har fundet nogle blogs som jeg synes er rigtig spændende at følge og som samtidig er virkelig inspirende og kan give mig ideer til indlæg jeg kan skrive om her på bloggen.

Den første blog jeg vil anbefale er en gut der hedder David. Han er vild med at rejse og især backpacking og det var det med at rejse der gjore at jeg igen og igen vendte tilbage til hans blog. Lige for tiden har han gang i et større projetk, nemlig at tomle fra Danmark til Kina. Lige nu er han i Tehran i Iran hvor han venter på at få visum til Pakistan så han kan fortsætte sin rejse. Jeg er inde på hans blog stort set dagligt for jeg er nødt til lige at vide hvordan det går.
Du kan læse med her :
http://www.david-sylvest.dk/


Den anden blog jeg vil anbefale er et par der hedder Laura og Anders. De er også vilde med at rejse og befinder sig for tiden i Bolivia. De er på rundrejse i Sydamerika og har lige været i Peru også. Laura er lige som mig  vild med at tage billeder og det er noget der skinner igennem på bloggen og det der gjore at jeg faldt for den. Hun er fantastisk god til at tage billeder, den slags billeder der sætter gang i en masse drømme om at der er man nødt til at ligge vejen forbi en dag.
Du kan ligge vejen forbi her :
http://afterglobe.dk/


Den trejde blog jeg følger er en pige der hedder Søs og hun er vild med Kina. Hun har rejst i Kina over flere omgang og i længer tid af gangen. Hun er lige som de andre glad for at rejse også selv om det ikke lige er Kina. Men har man brug for at vide noget om Kina er det hende man skal spørge.
Du kan læse med her :
http://chinavianliving.dk/

Fælles for alle 3 blogge er at de er på dansk. Min mand har ofte sagt til mig at jeg skal skifte over til engelsk på min blog for at få flere læsere, men det vil jeg ikke. Jeg ved der sidder flere og læser min blog som ikke kan engelsk. Man kan finde masser at blogs om at rejse og bestemte lande på engelsk så hvorfor skulle det give mig flere læsere at jeg skifter sprog til engelsk.
En anden grund til jeg ikke vil skifte sprog er at jeg gerne vil skrive på dansk så jeg ikke glemmer det danske sprog. Jeg kan godt mærke at jeg nogen gange har svært ved at finde det rigtige ord og nogen gange lige skal tænke over hvordan jeg siger bestemte ting. Når man taler engelsk til dagligt og stadig forsøger at lære japansk har man bare brug for en gang imellem at kunne koble helt fra på ens eget sprog så derfor bliver min blog ved med at være på dansk.