Stations mester Tama.

I Japan er det mest populære kæledyr katte. I den japanske kultur er katten et lykkedyr, der siges at bringe succes og fremgang. Som tourist i Japan støder man ofte på en kat der sidder og vinker, det er en Maneki Neko som skal bringe lykke.
Hvis man tager en tur til Wakayama og besøger en by der hedder Kinokawa vil man på Kishi station finde at stations mesteren er en kat ved navn Tama. Det lyder måske mærkeligt, men i Japan giver det fuldt ud mening. Det er en lille station og p.g.a manglende passagere var den lukningstruet. Man fandt så på at udpege en kat til stations forstander (det er jo et lykkedyr) i håb om at det ville bringe flere passagere til stationen. Og man kan kun sige at det er lykkes, da det idag nærmest er en tourist attraktion, måske nok mest for japanerne. Tama skulle efter signe have indtjent det der svare til 10.000.000 dollars, mere end nok til at bevare stationen og renovere den så stations bygningen ligner et kattehovede. Der er også en cafe og en souvenir forretning hvor man kan købe ting med Tama og få sig sin egen lille stations kasket, magen til den som Tama har.
Katte er faktisk så populære i Japan at der findes en ø hvor der er flere katte end mennesker. Jeg tror at grunden til at katte er så populære er fordi de er nemme at passe og ikke kræver det helt store ud over mad og drikke. Man skal ikke gå tur med dem flere gange daglig som man skal med hunde, man kan bare åbne døren, så finder de selv ud af resten. Så hvis man er katte elsker vil man helt sikkert befinde sig godt i Japan, der er hvert fald rigtig mange af dem.

KitKat Chokolade.

Lad os bare sige det som det er, jeg er chokolade narkoman. Normalt plejer jeg mest at være til den rigtig mørke, men siden jeg er kommet til Japan er jeg faldet for KitKat. I Japan kan man nemlig få KitKat med rigtig mange forskellige slags smag. Hver egn i Japan har deres egen KitKat med en smag der er speciel for det område. Hver gang vi er nogen steder er jeg altid på udkig efter KitKat som jeg ikke har smagt endnu. Nu er det ikke kun hver egn der har deres smag, men det kan også variaere efter sæson hvor man kan finde KitKat i en begranset periode.
Jeg har slet ikke styr på hvor mange forskellige der egentlig findes, men for at nævne et par stykker så som blåbær, ostekage, pudding, æble, chili, mango, fersken, kirsebærblomst, grøn te, soya bønner, blodappelsin, græskar, banan og jeg kunne blive ved.
Jeg købte 2 pakker da vi var i Fukushima, den med jordbær og den med edamamen (det er den nederste pakke på billedet) Edamamen er bønner som oftes spises på pubber eller som et lille extra måltid hvis man er småsulten.
Den trejde pakke købte jeg på vej hjem fra Hakone i sidste uge, det er med wasabi. Til dem der evt. ikke ved det kan det sammenlignes med peberod. Wasabi bruges mest til sushi og hvis man spiser kolde nudler der døbbes i soya er der gerne rørt lidt wasabi ud i soyaen.

Jordbær:
Som den eneste af de 3 har jeg smagt denne her før. Det er hvid chokolade der er blandet med jordbær pure så det bliver lyserødt. Det dufter kraftigt af jordbær, men smagen er mindre kraftig. Den er dejlig cremet, men jeg tror hurtig den bliver vammel hvis man spiser for mange. Men den er rigtig god og alle kan spise den.

Edamamen:
Jeg har længe gerne ville finde den, da jeg har hørt en del om den og rigtig gerne ville smage for mig selv.
Det er igen hvid chokolade, der er blandet med pure ad edamamen så den bliver lysegrøn. Den dufter også af edamamen. Man skal lige have den i munden et par sekunder inden smagen af edamamen kommer. Jeg har hørt flere sige den har en lang eftersmag, men det synes jeg ikke den har. Hvis man ikke ved hvad smag det er man spiser, tror jeg ikke man kan gætte det. Den smager på ingen måde ubehagelig for at være en grøntsag blandet op med chokolade.

Wasabi:
Jeg har været spændt på at smage denne her og om den er lige så skarp og kraftig i smagen som wasabi er når man spiser sushi. Igen er det hvid chokolade der er blandet op med wasabi. Den dufter anderledes end de 2 andre, den er lidt skarp i duften, hvor i mod de 2 andre var mere bløde i duften.Den er lidt kraftig i smagen, men slet ikke så meget som jeg havde forventede. Jeg synes faktisk det harmonere meget godt og jeg er positiv overrasket over hvor god den faktisk er. Wasabien er på ingen måde overdøvende i smagen, men samtidig er man heller ikke i tvivl om at det er wasabi.

Jeg synes de alle 3 er gode, men jeg kunne alligevel bedst lide den med wasabi. Som med alle gode ting skal de spises i mindre portioner, ellers bliver de vamle og det bliver en dårlig smags oplevelse.
Så endnu en gang må jeg bare sige at KitKat det er bare mums :-)

Golden Week

Karpe banner (koinobori)

GoldenWeek er startede i Japan. Det er en række helligdage der starter den 29. april og indtil 5. maj.

Mange virksomheder lukker helt ned i denne uge og lader deres ansatte have helt fri. For mange japanere er dette den længeste ferie på hele året de får. Mange benytter ferien til at rejse, enten til udlandet eller rundt i Japan. Priserne for at rejse i GoldenWeek kan være op til dobbelt så dyrt som til dagligt, men mange har ikke andre muligheder for at rejse så de betaler gerne. Mange hoteller er gerne fuldt booket uger i forvejen til GoldenWeek og at tage offentlig transport kan føles som om det er morgen mylder tid hele dagen.

Mange af de store attraktioner er overfyldte og man må væbne sig med meget god tålmodighed for der er meget lange køer, især ved restauranter og andre spisesteder omkring frokost og til aften.

Jeg vil ikke anbefale at man kommer til Japan i GoldenWeek, alting er overfyldt og priserne er dyrer end til daglig.

GoldenWeek.

Showa Day (Showa no hi)

Den 29. april, det er den tidligere kejser Showas fødselsdag.

Forfatnings Dag (Kenpou Kinenbi).

Den 3 maj, man mindes dagen hvor Japans nye forfatning trådte i kraft i 1947.

Grøn Dag (Midori no hi).

Den 4. maj, en dag hvor man sætter focus på miljø og kultur.

Børnens Dag (Kodomo no hi).

Den 5. maj, selv om det hedder børnenes dag er det egentlig drengene man fejre (pigerne havde deres dag i april). Man kan mange steder se store bannere af karper, især på private huse hvis de har en dreng. Mange sætter også en samurai dukke op til ære for drengen. På denne dag beder man om et godt og succesfuldt liv for sin dreng.

Hakone.

I torsdags kørte mig og min mand op til Hakone. Det er langt tid siden vi sidst har været der, så vi blev enig om at køre derop og besøge nogle af de steder jeg ikke har set endnu.
Hakone ligger oppe i bjergene og det tager cirka 3 timer med tog fra Tokyo. Især om sommeren er der mange mennesker heroppe fordi det er køligere og luftfugtigheden ikke føles så kvælende.
Hakon har mange spa hoteller og det er da nok også det det er mest kendt for. Bjerget hvor Hakone ligger er egentlig en vulkan og søen Ashi er efter signe et at kraterne. Ashi er en stor sø der er mest kendt for at sejle tourister rundt i skibe der ligner piratskibe og så er Ashi kendt for Hakone shrin hvis røde torii står ude i vandet.
Vi besøgte bl.a Hakone shrine, det er ikke særlig stort men det trækker stadig en del mennesker til p.g.a toriien der står ude i vandet. Det orginalr shrine er fra år 757 og det stod på toppen af bjerget Komagatake, men i 1667 blev det flyttet ned til Ashi søen, hvor det stadig står den dag idag. Det er dog en kopi der står fordi det har været brændt ned, men genopbygget.
Man kan sagtens få et par dage til at gå i Hakone for det har så mange ting at byde på. Spa, museumer, hiking i bjergene, vandfald og så kan man besøge en stadig aktiv vulkan og spise sorte æg der er kogt i krateret af vulkanen. For hvert æg man spiser skulle ens live ifølge legenden blive forlænget med 7 år.
Da det er bjergområde er det også et meget eftertragtet sted at tage hen om efteråret, når træerne står med deres gyldne farver.
Og så er der lige det at man fra stort set alle steder i Hakone har et fantastisk syn til Mt.Fuji, hvis vejret altså er klart nok til det.

Lidt flere billeder.
www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

Nezu Shrine.

Nezu Shrine er en mindre helligdom der ligger i Tokyo, ikke så lange fra det område der hedder Ueno. Det ligger ned af en siddegade,der mest af alt ligner et almindelig boligområde og stedet er da heller ikke det mest berømte i Tokyo. Til dagligt kommer der ikke særlig mange mennesker, nok mest lokal. Men fra slutningen af april og indtil midten af maj sker der noget helt magisk i haven bag ved stedet. De har nemlig omkring 3000 azale buske fordelt på 50 sorter, der for tiden står i fuld flor. Det er da også bedre kendt for sine azalere end noget andet. Der er en masse små stier der fører en rundt mellem alle blomsterne og hvis man går op på den øverste stig har man et helt fantastisk syn ned over hele skråningen med alle blomsterne.
Nezu shrine er cirka 1900 år gammelt. Stedet har også en lang række af torii som man kan gå igennem. Hver torii bærer navnet på personer/familier som har doneret penge til stedet og nogle af dem er virkelig gamle, man kan gå hele vejen igennem dem, så man kommer ud nede bag ved shrinet hvor der er nogle statuer og mindre steder hvor man kan bede. Hvis man er i Japan, men ikke har råd til at rejse rundt og tage vidrer til Kyoto kan jeg anbefale at man besøger Nezu shrine p.g.a den lange række af toriier, så kan man godt få lidt en fornemmelse af hvordan det er i Kyoto.

Og der er flere billeder over på Facebook siden.
www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

Hanamiyama Park, Fukushima.

Jeg blev egentlig ikke færdig med at fortælle om vores tur til Fukushima, fordi vi har været ud at fare igen, men mere om den tur senere.
Da vi var i Fukushima stod kirsebærblomsterne i fuld flor. Fukushima er mest bjergområde og landbrugsområde, hvilket gør at man her kan finde kæmpe kirsebærtræer og man kan finde områder bjergsider der er plantet til med kirsebærtræer. Et af de mest berømte steder hedder Hanamiyama Park. Det er egentlig en privat eget park og parken er lavet af landmænd der er gået sammen og har plantet flere 1000 kirsebærtræer helt tilbage i 1950erne og der er alle mulige sorter, lige fra de sarte helt hvide til de virkelige pink. Idag er træerne så store at området kan ses på lang afstand, når træerne er i blomst. I parken kan man ikke kun opleve kirsebærblomsterne, men også en masse gule blomster som raps og forsythia og når alle disse blomster står i fuld flor samtidig giver det bare et helt fantastisk farvespil.
Som vi gik rundt der blandt alle blomsterne og træerne, bemærkede jeg en ting. Folk smilede til mig. Det lyder måske underligt hvorfor jeg lagde så meget mærke til det, men det er fordi jeg er udlænding. Under vores tur til Fukushima så vi kun 3 andre udlændinge og det var da vi besøgte det kæmpe store kirsebærtræ i Miharu. Japanerne smiler ikke særlig meget, det er hvert fald ikke noget jeg er vant til fra Yokohama. Men det virkede som om de var glade for at se at der var en udlænding i området. Fukushima har fået et utrolig dårligt ry efter ulykken for 3 år siden og ja der er steder hvor man ikke kan færdes, men Fukushima er et kæmpe stort område og mange steder kan man sagtens færdes.
Vi kørte i vores egen bil, for så er det nemmere at komme rundt. Vi kørte rundt oppe i bjerge, hvor der stadig lå sne og rent ud sagt var hunde koldt. Da vi kom ned fra bjergene var der det mest fantastiske vejr og man kunne slet ikke fornemme det der skete for 3 år siden. Livet går vidre også i Fukushima selv om der stadig er mange problemer på atomkræftværket. Det er et flot område og vi havde en rigtig god tur. Jeg ville ikke være bange for at tage derop igen hvis muligheden bød sig for der er stadig mange ting og steder jeg gerne vil se som vi bare ikke nåede denne gang fordi det ikke lå på den rute vi havde lagt i forhold til den tid vi havde. Jeg håber med disse indlæg fra vores tur til Fukushima at jeg har kunne give mine læserer et andet indtryk af hvad Fukushima er, at der er positive ting og det til trods for ulykken har en masse at byde på.

Du kan som altid se nogle flere billeder over på Dagbog fra Japan Facebook side.
www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

Miharu Takizakura

Grunden til at jeg ville til Fukushima var at jeg ville besøge en by der hedder Miharu. Miharu er en lille bonde landsby der mest består af landmænd. MEN på en bakkeskråning helt alene for sig selv står det der betegnes som Japans mest berømte kirsebærtræ, Miharu Takizakura. Det betyder oversat vandfalds kirsebærtræet og det tiltrækker hver år rundt regnet 300.000 mennesker til Miharu bare for dette ene træ. Det betegnes som det bedste og flotteste kirsebærtræ i Japan. Det er 1 af de 3 største kirsebærtræ i Japan og så er det på listen over national skatte i Japan.
Træet er omkring 1000 år gammelt, 12 meter højt, fra øst til vest er det 22 meter og fra nord til syd er det 18 meter. Det giver noget af en omkreds skal jeg lige hilse og sige.
Jeg var virkelig imponeret over synet af træet, det er svært at forestille sig hvordan det egentlig ser ud i virkeligheden når man bare har set billeder af det. Den dag ( onsdag 16 april ) vi var der var træet faktisk kun sprunget 50 % ud, men selv på det tidspunkt var der milllioner af små sarte lyserøde blomster. Jeg troede faktisk at det var fuldt sprunget ud indtil min mand sagde at det var det ikke. Jeg så i nyhederne i lørdags at nu er det sprunget fuldt ud og det så helt fantastisk ud.
Jeg er imponeret over at 1 træ kan tiltrække så mange mennesker hvert år, det fortæller noget om hvor meget japanerne holde af deres kirsebærtræer og hvilken betydning det har for dem, for det er folk fra hele landet der kommer når det blomster.
Nu ligger Miharu i Fukushima og jeg vil godt være ærlig og sige at det kun er omkring 50 km fra atomkraftværket, der stadig lider under mange problemer. Men samlignet med Fukushima by så er stråle tallene lavere i Miharu selv om det ligger tættere på end Fukushima by p.g.a den retning vinden blæste. Især i dagene lige efter jordskælvet og tsunamien hvor det var rigtig slemt. Den dag i dager der ikke nogen fare ved at opholde sig i Fukushima, man skal bare følge retningslinjerne og holde sig væk fra det såkaldte dødemands område, som er det område på 30 km uden om atomkraftværket. Fukushima er et stort prefecture og atomkraftværket ligger i den østlige del, men man kan uden problemer opholde sig i den vestlige del hvor stråle niveauet er stort set det samme som i resten af Japan.

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/asia/japan/8468629/1000-year-old-cherry-tree-gives-hope-to-Japan-nuclear-victims.html
Denne artikel fra Telegraph i 2011 beskriver meget godt hvilken betydning dette ene træ har for Japan og især de mennesker i Fukushima der blev så hårdt ramt af jordskælvet og tsunamien.

Jeg tror Miharu Takizakura er et af de meget få træer i verden der har sin helt egen hjemmeside, hvis ikke det eneste. Jeg ved godt det hele er på japansk, men hvis man klikker der hvor der står Gallery kommer der en masse årstal frem og så kan man se årets forløb omkring træet. Nogle af dem er nogle virkelige flotte billeder, især kan jeg rigtig godt lide nummer 2 vinterbillede fra 2013 hvor man kan se træet stå i et helt hvidt landskab.
http://www.takizakura.com/

Og selvføldig kan du se nogle flere af mine egne billeder over på bloggens Facebook side.
www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

Kokeshi dukker.

Vi har lige været en tur i Fukushima. Der var flere grunde til at jeg havde ønskede at besøge området, de har nogle helt fantastiske kirsebærtræer, rigtige gode spa og så er det stedet hvor kokeshi dukker kommer fra.
Helt præcis kommer kokeshi dukker fra Tohoku som består af Akita, Aomori, Fukushima, Iwate, Miyagi og Yamagata prefecture. Kokeshi dukkerne er forskellige fra område til område, men nogen af dem kommer orginalt fra et sted i Fukushima der hedder Tsuchiyu Onsen, som er en lille landsby oppe i bjergene som er mest kendt for onsen (spa) og kokeshi dukker. Det var i øvrigt også der vi overnattede, på et onsen hotel der er mest kendt for sin samling af kokeshi dukker i alle størrelser.
Kokeshi dukker er lavet af kirsebærtræ, dogwood ( som jeg nok tror er magnoliatræ) eller japansk løn træ som har lagt og tørrede i 3 til 4 år inden det bliver udståret og formet til en dukke. I dag bliver de fleste lavet på en drejebænk, men i gamle dage var de håndskåret.
Kokeshi dukker kan dateres helt tilbage til Edo-perioden (1600-1868). Det siges at det var fattige bønner der startede med at lave dem som legetøj til deres døtre, fordi de ikke havde råd til at købe rigtige dukker. Men et stykke træ og en rest maling havde man altid. De blev hurtig populære og var en ekstra indtægt for bønnerne da spa hoteller begyndte at sælge dem til gæster fra storbyerne. I dag laves de ikke som legetøj mere, det er samle objekter. De kommer i alle mulig størrelser fra 10 cm og op. Nu størrere de er nu dyrer er de selvføldig også for der laves ikke så mange af de helt store.
Rejser man rundt i Japan og vil gerne have en souvenir med hjem men ikke gidder alt det billige tourist skrammel kan jeg varmt anbefale at betale lidt mere og så købe en kokeshi dukke for de er helt unike for Japan. De er ikke særlige tunge så man behøves heller ikke være nervøs for at få overvægt i kufferten.

www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

Du kan se nogle flere billeder af kokeshi dukker jeg tog på den onsen hvor vi overnattede over på Dagbog fra Japan Facebook side.

God påske.

Ville lige ønske jer alle sammen en rigtig god påske. Det har været en rigtig god uge med mange spændende oplevelser for mig, derfor har jeg ikke haft tid til at skrive så meget. Vi har været i Fukushima i nogle dag og det var en rigtig god tur, som jeg nok skal fortælle en masse mere om.
I mandags var jeg en tur i Yokohama Park hvor tulipanerne stod i fuld flor, som altid er det bare et helt fantastisk syn der møder en når man kommer. Omkring 100.000 tulipaner i alle regnbuens farver, så kan man ikke andet end blive rigtig glad og når solen så samtidig skinner fra en næsten skyfri himmel og der er 20 grader, så må det betegnes som en perfekt dag.
Her i Japan fejres der ikke påske, med mindre man tager i Disneyland. Men ellers er det ikke noget man mærker, det er ganske almindelige hverdage. Jeg har dog sat et par påsketing frem, men ikke det helt store. Jeg tænker ikke så meget over at det er påske mere, når det jo ikke er noget der fejres herude og desuden er det ikke den højtid jeg holder mest af eller gør noget ud af. Jeg holder mest af jul, for det er nemlig den tid på året hvor jeg kan komme hjem til Danmark og være sammen med min familie og venner i en mdr. tid.

Du kan se flere billeder af tulipanerne på Dagbog fra Japan Facebook side.

www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

GOD PÅSKE.

Thai suppe med tofu og svampe.

1 ds. kokosmælk
2 tsk. revet ingefær
revet skal af 1 lime
1 rød pber i tynde strimler
200 g blandede svampe
3 kopper grøntsagsbouillon
2 tsk rød karry pasta
1 pk. fast tofu
2 tsk. soya
saft fra 1 lime
dampede ris.

Bland kokosmælk med ingefær og limeskal. Bring det langsomt i kog og lad det derefter simre 5-10 minutter. Tilsæt karry pasta lidt af gangen så det ikke bliver for stærkt. Tilsæt tofu, svampe, rød peber og soya. Lad det simre yderlig 10 minutter. Smag til med limesaft.
Lig lidt dampede ris i bunden af en dyb tallerken, hæld suppe over og server med det samme.


For cirka 8 mdr. siden tog jeg en beslutning om at blive vegetar og dermed holde op med at spise kød. Heldigvis har jeg en sød og forstålig mand, så selv om han holder meget af kød synes han det var en god ide og har bakket op om det hele vejen igennem.
Der var mange grunde til min beslutning. Jeg følte simpelthen ikke jeg havde et behov for at skulle spise kød, jeg havde ofte en følelse af at have overspist selv om jeg næsten ingen ting havde spist og det gjore at min mave ofte var ulykkelig og oppustede. Desuden har jeg det svært med at dyr som eks. køer og kyllinger bliver oprettet i indelukkede haller 10 gange hurtigere end de normalt vokser for at kunne blive sat på bordet som aftensmad. Jeg ved godt at det ikke er sådan alle steder, men jeg har stadig ondt af det på dyrenes vegne. Og så er der den side gevindst at jeg har tabt 10 kg ved det og det selv om jeg godt kan lidt at spise chokolade og en god kage en gang imellem.
Nu er der nogle ernærings messige ting man skal sætte sig ind i inden man beslutter sig for ikke at spise kød mere, for de proteiner man tidligere fik fra kød skal man have et andet sted fra. Men det er nu ikke et problem, man skal bare huske at inklusere tørrede bønner, kikærter og lenser i kosten og desuden er der også proteiner i grøntsager som man automatisk kommer til at spise meget mere af når det skal gøre sig for et hovedmåltid.
Nu er Japan et land hvor det er nemt at være vegetar, for meget at den oprindelige mad er baseret på vegetarkost. Det er først efter 2. verdenskrig at kød er blevet populært at spise, før det var det kun forbeholdt rige mennesker. Så meget mad er baseret på tofu, tang og grøntsager. Og skulle der være en nyere version af opskriften hvor der er tilsat kød er det nemt at pille ud af opskriften.
Jeg har et par gange oplevet at når man fortæller man ikke spiser kød så kigger folk på en som om man kommer fra en anden planet og kan ikke rigtig forstå at man kan leve uden kød. Og pludselig er de, de helt store ernæringseksperter og siger jamen din stakkel så får du jo ikke nok proteiner. Så har jeg bare aller mest lyst til at give mig til at skrige og tænker hvor er du bare udviden. Hvis du virkelig var så stor en ernærings ekspert ville du vide at der ikke er nogen problemer forbundet ved at være vegetar.
Jeg kan mærke jeg har fået det meget bedre efter jeg er holdt op med at spise kød, jeg døjer ikke med oppustethed mere og jeg har faktisk fået mere energi. Jeg savner ikke at spise kød og jeg er ret sikker på jeg ikke bliver kødspise igen. Nu er jeg ikke fanatiker, skulle jeg en enkelt gang komme til at spise kød overlever jeg helt sikkert og jeg har heller ikke noget imod at andre spiser kød, det er jo deres valg og det kan jeg sagtens respektere, så længe det også bliver respekteret at jeg har valgt det modsatte, ikke at spise kød.

Solned over Yokohama.

Jeg har været ude at forsæge med med at tage billeder af solnedgangen, om end det ikke gik helt som jeg havde forventede. Der var vist lidt for overskyede alligevel, for jeg ville virkelig gerne have haft lidt mere af solens glød eller også var det bare ikke det rigtige sted jeg havde valgt, måske der skal være mere åben og ikke en masse bygninger i vejen. Men jeg må bare prøve igen når lejligheden byder sig.
Dette billede er taget nede fra Osanbashi Pier og hvis man står det helt rigtige sted kan man faktisk se Mt. Fuji mellem bygningerne, men det kunne man bare ikke lige denne dag. Det havde jeg virkelig håbede man kunne, men der var nok skyerne.
Foråret er virkelig kommet til Japan nu og vejret er virkelig dejligt, omkring de 20 grader så man behøves ikke at have jakke på mere i dagtimerne, men så snart solen er gået ned bliver det hurtigt køligt. Men det er med at nyde det og komme ud så meget så muligt inden luftfugtigheden kommer, selv om det ikke er før i midten at juli.
Festivallerne er så småt ved at begynde, denne weekend er der tulipan festival og Indisk festival nede ved havnen, så jeg kigger nok forbi det kunne jo være der var noget interesant at tage billeder af.

Farvel til kirsebærblomsterne.

Så er det ved at være absolut sidste udkald for kirsebærblomsterne i år, i hvert fald hvis man vil opleve dem i Tokyo området. Hele dagen i går regnede det og hen under aften blev det virkelig kraftigt regn og idag har det været kraftigt blæsevejr og det er noget de skrøblige små blomster ikke kan lide, så vi må nok sande at efter weekenden er det over med mindre man vil til at rejse efter det.
Mig og min mand tog en tur til Tokyo idag. Grunden var at vi havde håbet på at kunne besøge Kejserens palads og en del af haven ved paladset som normalt ikke er åben, der var bare lige det problem at omkring 50.000 andre også havde fået den ide og det var næsten dobbelt så mange som de havdet anslået ville komme. Da vi kom omkring 14 tiden fik vi at vide der ikke ville komme flere ind idag for der var opstået kaos inde på ruten i haven fordi der var alt for mange besøgende, så de lukkede 2 timer før tiden i et forsøg på at oprette orden igen. Jeg forstår ikke hvordan det kan komme bag på dem at så mange har lyst til at besøge Kejserens have når kirsebærblomsterne er i blomst, men det gjore det altså. Men der var ikke så meget at gøre end at finde et andet sted og gå en tur, så vi tog ned til Meguro floden. Jeg var der sidste år også, men jeg kan stadig blive imponeret over den flere kilometer lange strækning med kirsebærblomster på hver sin side af floden. Eftersom det blæste en del idag var der et sandt snevejr af sart lyserød blomsterblade og mange steder kunne man ikke se vandet i floden for bare blomsterblade. Det ser faktisk ret så pænt ud med lyserød overflade på floden.
Men alting har en ende, kirsebærblomster inklusiv selv om det går alt for hurtigt. Hvad jeg nu skal kaste mig over at fotografere ved jeg ikke rigtig endnu, det sker mest som noget spontant jeg lige pludselig kommer efter. Men jeg tror jeg skal finde nogle interesante steder så jeg kan lave nogle flere panorama billeder og så skal jeg have afprøvet solnedgang med lang eksponering, så må jeg se om jeg kan få det til at fungere.

Panorama.

Klik på billedet så det kommer op i stort, så kan du bedre få en fornemmelse at det.

Som de fleste der følger min blog nok har fundet ud af så er min hobby at tage billeder og jeg får taget rigtig mange billeder i perioder. Jeg har desuden været ude at investere i Photoshop, så jeg kan rette op på skæve billeder og fjerne ting ting jeg ikke vil have på mit billede. Det har været op af bakke for mig at lære at bruge det og det er det egentlig stadig, men jeg lærer flere og flere ting det gør at jeg bliver mere og mere glad for det. Således har jeg nu fundet ud af at lave panorama billeder. Et panorama billede et 3-4 eller flere billeder sat sammen til et billede. Det er faktisk ikke så svært at gøre for efter man har udvalgt de billeder man vil bruge gør programmet resten af arbejdet. Det eneste man skal sørge for er at når man er ude at tage selve billderne er at der er en overlapning på omkring 30 til 40 procent så programmet kan sætte dem sammen og så skal man tage billederne i en lige linje, hermed mener jeg man skal ikke løfte kameraet op eller ned i forhold til de andre billeder man vil sætte det sammen med for så kommer det ikke til at passe i kanterne og så laver programmet nogen gange nogle forfærtlige løsninger på at udfølge den tomme plade, et eks. er den sætter træer i vandet hvor der absolut ikke skal vøre træer. Det er fordi den kopiere de linjer i billedet der er rundt omkring. Det er bedst at bruge et stativ når man tager billeder til panorama men har man en sikker hånd kan det nu godt gøres håndholdt.
Billedet jeg her viser er 3 billeder sat sammen. Det er billeder jeg tog i Sankeien park her i Yokohama i går og det er kirsebær træerne det står i fuld flor og de var bare så flotte. Forleden da jeg snakkede med mine forældre og min mor spurgte mig hvorfor japanerne går så meget i selvsving over de her træer kunne jeg kun give det svar at et billede slet ikke kommer i nærheden af hvordan det er at se i virkeligheden. 1 træ har måske 100.000 blomster, selvføldig at efter størrelse, men der står jo ikke kun 1 træ nogen steder står der flere 100 træer og det er virkelig et fantastisk syn der kan gøre en blød i knæerne. Det er faktisk meget svært at beskrive hvordan det er at stå over for flere hundrede træer der er totalt dækket af små sarte lyserøde blomster, det er noget der skal opleves for et billede kan slet ikke beskrive hvor fantastisk det ser ud i virkeligheden.

Billedet er fra Sankeien park her i Yokohama og det er efter min mening den bedste park i Yokohama. Parken er mere end 100 år gammel og udover træer og blomster der følger de forskellige sæsoner er der en pagode og andre gamle huse fra hele Japan. Man kan ikke gå rundt inde i husene, kun ved specielle lejligheder så som tecermonier. Der er dog en mere moderne bygning hvor man hver dag kan opleve tecermonier. Desuden afholdes der i perioder udstillinger med  bonsai træer og andre blomster. Men det jeg allerbedst kan lide er at man ofte kan se nygifte par der går rundt i parken med professionelle fotografer fordi de er ved at få taget brudebilleder, så hvis man er tålmodig kan man få nogle fine billeder af par i traditionelt japansk bryllupstøj. Jeg tror jeg så mindst 7 forskellige par da jeg var der i går og jeg var heldigvis ikke den eneste tilskuer der tog billeder af dem. Men her hjælper det at være udlænding og gå rundt uden min japanske mand for så ser japanerne mig jo bare som en tourist og så kan man faktisk slippe af sted med en hel del, så det kan godt betale sig at spille lidt dum engang imellem for hvad gør man ikke for at få et godt billede.

Du kan se flere billeder fra min tur til Sankeien på Dagbog fra Japan Facebook side, som du selvføldig også er velkommen til at synes om eller stille spørgsmål om Japan.
www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

Kirsebærblomst burger fra MacDonald.

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen, japanerne elsker at fremstille fødevare der er begrænset i en bestemt periode. Således kan man hos MacDonald i Japan lige for tiden få en Sakura burger ( Sakura er det japanske ord for kirsebærblomster ). Selve burgerbollen er lyserød og den indeholder en bøf med teriyaki sovs som er en special sovs der fremstilles i Japan, 1 skive æg, iceberg og en lidt syrlig lyserød dressing.
Nu er jeg absolut ikke fan af denne type fastfood og spiser det ikke, men for denne her blev jeg enig med mig selv om jeg godt kunne gøre en undtagelse. Jeg var lige så meget sulten efter jeg havde spist den som jeg var før og jeg synes ikke det var den store smags oplevelse.  Ud over sakura burgeren kan man også få en sakura drik. Det er kirsebærsirup der bliver blandet op med sprite sodavand og hvis man vil kan man vælge at få vanille softice på toppen, jeg valgte nu uden. I modsætning til burgeren smagte denne drik faktisk rigtig godt, den havde en lidt sød smag uden at den blev alt for kunstig og sødt i smagen. Jeg synes ofte at sødet kunststoffer tilsættes i alt for store mængder og det ødeligger smagen af produktet, men i dette tilfælde var det lige tilpas for man kunne også stadig smage selve sprit sodavanden.
Men hvis man er i Japan og kan overleve et fastfood måltid fra MacDonald kan man som det eneste sted i verden få Teriyaki Burger og man kan også få en Rejeburger. MacDonald er meget populært i Japan og der er ofte lange køer af mødre der køber eftermiddags snack til deres børe på vej hjem fra skole. Fordi Japan elsker rabatkuponner kan man via iPhone hente apps der kan give diverse rabatter, nogen gange kan man faktisk få gratis kaffe om morgen i 1 time eller 2 men det er kun udvalgte restauranter og det skifter dag fra dag mellem alle restauranter i hele Japan.

Køkultur.

Der står på skiltet at herfra er der 4 timers kø til målet.

Igår var så første dag med 8% moms. Det har fået nogle til at hamstre og købe ind af de lidt dyre varer, især elektronik.

Men ved en del togstationer har der i dagene op til 1. april også været lange køer af folk det skulle have fornyet deres pendlerkort. I Japan kan man købe pendlerkort helt op til 6 mdr. så der kunne være mange penge at spare ved at forny det inden den 1. april. Men folk stiller sig gerne op i lang køer for at få det man er ude efter. I Japan er det en del af kulturen at kunne stå i kø. At skulle med toget i Japan kan godt være lidt af et kulturchok hvis man kommer fra et land hvor det er alle kamp mod alle at komme ind eller ud af toget inden døren bliver lukket igen, men sådan er det ikke i Japan. Parronen er afmærket med lister om hvilket tog der kører herfra og det stille folk sig pænt op i kø efter alt efter hvilket tog de skal med. Når så toget kommer ind og holder stille går man hen og stille sig i kø ved siden af døren, mens man venter på at dem der skal af går ud først, først derefter går man selv ind. På den måde kan dem der skal ud hurtig komme væk, så der ikke opstår tumult ligende scener for at komme ind og ud at toget. Det er en rigtig dejlig ting og noget mange kunne lære noget af. 

Et andet eks. er rulletrappen. Japan er et samfund der består af rulletrapper/rullefortorv, men her er det heller ikke lige meget hvilken side man benytter. Vil man hurtig ned, det vil sige gå ned at rulletrappen så benytter man venstre side. Har man ikke så travlt og bare vil stå og lade rulletrappen gøre arbejdet er det højre side man benytter og man står pænt i kø og venter til man kan komme hen til rulletrappen og få sit trin. Det samme gælder for rullefortorv. Selv de almindelige trapper har klistermærker der fortæller hvilken side man går op af eller går ned af, det er faktisk en rigtig dejlig ting når det overholdes, men det gør det det meste af tiden. Men af en eller anden grund så er det omvendt i Osaka og kun Osaka, jeg ved ikke hvorfor de skal være på tværs af resten af landet.

Men for lige at vende tilbage til det med momsstigningen, så har der idag og igår været en del interview med folk om hvordan deres budget vil se ud i fremtiden. Der var et interview med et ældre ægtepar der blev spurgt om om momsstigningen fik nogen betydning for hvordan de handlede ind, hvortil konen svarede at de var vandt til at få 3 retter til aftensmad hver aften, men nu måtte de nøjes med 2 retter mad så budgettet kunne hænge sammen. Der blev jeg virkelig harm over for helt ærlig hvem spiser 3 retter mad til aftensmad hver dag. Så er det altså ikke penge hun mangler men sund fornuft. 1 ret til aftensmad burde være nok ellers må man spise noget mere salat. Men ud over det virker de flestes holdning til at være at de lige skal vende sig til de forhøjet priser og så rette ind efter det.

Odawara Slot.

Igår valgte jeg at tilbringe det meste af dagen i Odawara, som ligger cirka 1 times kørsel syd på med toget fra Yokohama. Det har længe stået højt på min ønskeseddel over steder jeg gerne ville se mens kirsebærblomsterne var i fuld flor og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Det slot der står der idag er ikke orginalen, man mener at bebyggelsen af det orginale slot kan dateres tilbage til 1417. Det har 2 gange været ødelagt af jordskælv, i 1703 og i 1923. Det der står idag er bygget efter tegninger af det orginale slot og både slottet og alt det udenom er idag istandsat så det ser ud som man mener det ville have set ud i Edo perioden. Slottet har haft mange forskellige ejere, nogen har været rige og har bygget store porte som senere er pillet ned og solgte af ejere der var knap så rige. Derfor er portene heller ikke de orginale, men lavet efter tegninger af de orginale.
Der er meget aktivitet omkring slottet, ikke kun når kirsebærblomsterne blomstre. Om sommeren er der flere festivaller som trækker folk til langvejs fra. Selve slottet ligger på en høj og rundt omkring er der en park og nede bag ved slottet ligger der et lille shinto shrine. Desuden er der også en lille park til børn hvor der er kauseller og der skulle også være en lille zoo et sted.
Man kan komme ind i selve slottet, hvor de har en meget fin udstilling med arkeologiske fund der er gjort rundt omkring og de har en stor samling af våben i form af svær, bue og pile. Men det jeg synes er mest interesant at kigge på er deres samling af samurai udrustninger, det er nemlig et område hvor der har været udkæmpede mange slag. Slottet ligger nemlige på den vej man i Edo perioden brugte når man skulle frem og tilbage mellem hovedstaden Kyoto og byen Edo, som idag er det der er Tokyo. Det har været et overnatnings sted inden man skulle vidre over bjergene ved Hakone eller inden man skulle vidre til Edo.
Udover slottet og de aktiviteter der foregår ved slottet har Odawara ikke så meget at byde på og man kan sagtens besøge stedet på en halvdags tur hvis man tager afsted tidligt om morgen. Man kan også vælge at køre vidre syd på og ned til Ito og Hakone området hvor de har en masse dejlige spa hoteller og gammeldags japanske onsen hvis man virkelig vil opleve hvad japansk kultur er. Det har vi selv gjort flere gange og kan varmt anbefaldes og der er mange godt udflugts muligheder og naturoplevelser. Det er et sted hvor mange fra Tokyo tager ned i weekenden, for selv om det kun er 3 timer fra Tokyo er der en verden til forskel.


Du kan se nogle flere billeder med kirsebærblomster fra Odawara over på Dagbog fra Japan Facebook side.
www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

Moms stigning.

Idag er en dag mange japanere ikke har set frem til. Idag stiger momsen nemlig med 3%, fra de tidligere 5% til nu 8%. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg som dansker skal synes om det. For nogen japanere får de det til at virke som om det er jordens undergang. Der har den sidste mdr. tid været mange udsalg og mange butikker har startet sommerudsalget flere mdr. i forvejen fordi de forventer salget vil dykke især den første mdr. tid inden folk lige har vendet sig til de nye priser. Jeg har set indslag i fjernsynet hvor folk ligefremt hamster ting som toiletpapir, køkkenruller, tandpasta og andre ting der ikke tager skade af at blive opbevaret i længere tid.
Jeg kan godt forstå det ser fra en almindelig japansk families synspunkt med kun 1 indkomst. I Japan er det stadig mest normalt at moren går hjemme så længe børnene er små og gerne indtil de er midt i teenage årene, så tager hun måske et deltidsjob. Men med lidt nøje planlægning i husholdnings budgettet, tror jeg nu ikke det bliver det store problem. Selv om momsen vil stige yderlig 2% om 2 år til 10% så er der stadig lang vej til danske tilstande og jeg tror heller ikke det nogen sinde sker herude.
Men hvorfor skal momsen nu stige. Der er flere grunde, den største er nok at det er dyrt at genopbygge de områder der blev ramt at jordskælvet og tsunamien og det har drænet den japanske statskasse noget så gevaldigt. En anden grund er der bliver flere og flere ældre mennesker, der kræver en form for pleje, mens den yngre generation bliver mindre og mindre og det hele koster.
Den japanske befolkning er delt nogenlunde lige i spørgsmålet om de kan lide det eller ej. De fleste kan godt forstå det er nødvendigt med de voksende udgifter, mens den anden halvdel mener de vil få svært ved at få budgettet til at hænge sammen.
Men nu må vi se hvad der ske, jeg tror det bare lige er indtil folk har vendet sig til de nye priser.