Translate

mandag den 21. november 2011

Kokosmuffins.

Dem her er bare nemme at lave og det kræver ikke særlig meget og så er de bare rigtig gode.

2 æg, 175 g sukker, 2 tsk vanille, 125 g smør, 24 g mel, 140 g kokosmel, 100 g mørk chokolade.

Æg og sukker piskes luftigt sammen med vanille. Smør smeltes og køles lidt af. Imens hakkes chokoladen. Mel og kokos røres i skiftevis med smør. Til sidst vendes chokolade i og dejen kommes i små papirsforme. Bages ved 200 grader i 15 min.

Og inden der er nogle der spørg om jeg ikke har glemt bagepulveret, nej det har jeg ikke for der skal ikke bagepulver i.

Jeg er en muffin person og dem her ligger helt klart i top 3 over dem jeg bedst kan lide.

Marmorkage.

Jeg elsker at bage, desværre får jeg bare ikke lov til at bag så meget som jeg egentlig gerne ville. Men jeg har da fået bagt en marmorkage som er en af mine ynglingskager. Jeg er ikke så meget til kager med nogen form for flødeskum, creme eller glasur så dette her og cup cakes er lige efter mit hovede.

250 g mel, 240 g sukker, 3 æg, 125 g margarine, 1 1/4 dl mælk, 1 1/2spsk kakaopulver, 1 tsk bagepulver, 1 tsk vanille og rasp til formen.

Rør sukker og margarine hvidt. Rør æggeblommer i, men gem hviderne. Rør bagepulver, mel og vanille sammen og tilsæt det skiftevis med mælk. Pisk hviderne og vend dem i. 1/3 af dejen tages fra og blandes med kakaopulver. Smør en sandkageform med smør og drys godt med rasp. Lig et lag hvid dej og derefter kakaodejen og slut med resten af det hvide dej.
Bages i 40 minutter ved 175 grader, måske den skal have lidt mere, men du kan mærke efter med en kødnål.
Velbekomme.

lørdag den 12. november 2011

Endelig i Danmark.

Så nåede jeg endelig til Danmark med 1 døgn forsinkelse, fordi SAS havde aflyst mit fly.
Det er dejligt at komme hjem lidt og få noget rigtig dansk mad, men mest af alt at se familie og venner igen.
Jeg er bare ved at være godt træt af SAS fordi de aflyste mit fly, jeg skulle have været hjemme tirsdag aften, men det blev først til onsdag aften.
Vi fik at vide at flyet havde motorproblemer, men den tror vi ikke rigtig på. Sjovt nok havde flyet der gik til Bangkok også fået motorproblemer, men det var vist mere i mangel af passagere at de ikke ville flyve. Jeg kan blive så gal over det, for så kan de lade være med at udbyde så mange flyafgange, hvis de aflyser halvdelen alligevel. Så er det bedre at sige vi kan kun flyve hver anden dag, istedet for hver dag for vi kan ikke få passagere nok til at kunne flyve hver dag.
Det er ikke første gang vi har haft bøvl med SAS. Da mig og min mand rejste til Rom, ville vi tage morgenflyet så vi kunne starte ferien med en dejlig frokost, det blev til aftensmad kl 11 om aften efter at have siddet og ventede næsten 7 timer i Kastrup.
Lige inden jeg flyttede til Japan mødetes jeg med en god ven fra Malta i Prag. Jeg skulle igen tage morgenflyet så vi kunne mødes og starte med frokost. Han kom til tiden, men han fløj også med Lufthansa og gæt hvem der først kom til aftensmaden ved 7 tiden, var jeg lige tosset.
Nu har jeg prøvet at flyve med JapanAirline og United og der har aldrig været nogle form for problemer. Min mand har rejst meget over hele verden før vi mødte hinanden og har aldrig oplevet at et flyselvskab kan give så mange problemer som SAS.
Jeg er nødt til at flyve med SAS når jeg skal tilbage for det er en retur billet vi har købt, men næste gang jeg skal til Danmark bliver det med JapanAirline til Frankfurt eller FinnAir til Helsingki for min tålmodighed med SAS er brugt op.
Men bortset fra det vil jeg nu bare nyde tiden herhjemme og mødes og hygge med familie og venner og så skal der selvføldig spises en masse dansk mad og bages en hel del.

tirsdag den 1. november 2011

Gyudon

Dette er blevet en af mine livretter, det er nemt og det smager rigtig godt. Det er oksekød med ris. Det koster ikke ret meget at købe ude, men det er lige så billigt selv at lave. Og det smager bare bedst når det er hjemmelavet.

150 g oksekød i tynde skiver
1 løg
2 spsk mirin
2 spsk soya
1 spsk syltede ingefær (det lyserøde)
2 spsk meget fintrevet daikon (kinaradis, det er det hvide)

Skræl løget og skær det i både. Steg dem til de er gyldne på en pande.
Steg kødet, rør rundt i det hele tiden så det ikke brænder på. Tilsæt løgene og bland det godt.
Tilsæt soya og mirin og bland det hele godt.
Kom kogte ris i en skål og lig kød over. Top med daikon og syltede ingefær.
Velbekomme.

Jeg vidste ikke hvad mirin var før jeg kom herud. Det bruges meget i japansk madlavning og det minder lidt om eddike så det kan sagtens bruges i stedet for.
Jeg har aldrig set det i danske forretninger, heller ikke ved afdelingen om asiatiske vare.
I København ligger der en japansk forretning ikke så langt fra Rundetårnet, de har det måske. Jeg kan ikke huske hvad gaden hedder, jeg kan bare huske det er en stor gade ikke så langt fra Rundetårnet.

Hjemmelavet tempura.

Jeg lavede tempura igår som del af vores aftensmad. Det spises meget her i Japan og det er meget nemt at lave. Man kan lave det med alle mulig grøntsager og fisk. Jeg kan bedst lide reje, græskar, søde kartofler og aubergin tempura.
Det på billede er aubergine tempura.

Tempura dej.
1 kop mel
1 æggeblomme
vand

Kom mel i en skål og rør æggeblommen ud heri. Tilsæt vand lidt af gangen, dejen må ikke blive tynd ellers kan det ikke hænge ved. Tempura frituresteges i olie i en wok eller gryde.

At lave det med svampe er også rigtig godt eller blæksprutter.