Translate

mandag den 27. november 2017

Ugen der gik.


Med 1 dags forsinkelse har jeg nu fundet tid til at få skrevet denne uges Ugen der gik. Jeg fik ikke skrevet i går fordi min mand og jeg var til julefest på ambassaden og jeg var mere eller mindre smaderet da jeg kom hjem ved 22-tiden så jeg gik direkte i seng.
Hvert år afholder Den Danske Klub julefest for danskerne i Japan og det foregår på den danske ambassade. Det er vildt hyggeligt og en af de begivenheder jeg altid glæder mig så meget til.
Min mand og jeg tog hjemmefra allerede ved 10-tiden fordi vi skulle være der 11.45 da vi også var frivillige hjælpere, men der var faktisk ikke så meget vi skulle have ordnet da vi kom for stolene til gudstjenesten var allerede sat op af nogen af de ansatte på ambassaden, så vi skulle bare have pakke gaverne ind til børnene fra julemanden. Gaverne er altid fra Lego og de havde været meget gavmilde i år. Så snakken gik lystigt over pakkebordet hvor der blev samlet op på nyt fra siden sidste gang vi sås og der blev også hilst på flere nye ansigter. Ved 13-tiden begyndet folk så småt at dukke op og inden længe var vi samlet 120 mennesker, mange kendte men jeg synes også der var mange nye ansigter imellem i år og det er jo kun dejligt.
Først var der julegudstjeneste med den danske præst fra sømandskirken i Hong Kong. Han er en rigtig flink og sjov fyr og jeg kan kun anbefale at tage et smut forbi sømandskirken i Hong Kong hvis man er på de kanter. Derefter var vi alle ude i gården foran ambassaden for at få taget der årlige julebillede som også sendes til kongefamilien med ønsket om en glædelig jul. En julehilsen der i år nok bliver lidt længere end normalt efter 5-dags besøget fra Kronprinseparret. Derefter var der gløgg og kaffe med æbleskiver, småkager og kringle fra Bager Jensen i Shibuya. Han laver en fantastisk kringle, men nu er han også bager uddannet i Danmark. Bagefter var der dans om juletræet og julemanden kom forbi og dansede med og uddelte gaver til børnene. Derefter var der bare hygge og snak og en deligation fra Wakayama kom som altid også op og ønskede god jul.
Ved 17-tiden var det tid til at takke af og dem der var frivillige hjælpere skulle have ryddet op og sat møblerne ind igen og ved 18-tiden var vi færdig og ambassaden var klar til næste arragement. 
Bagefter var vi nogen stykker der sammen med præsten og hans kæreste gik ude at spise. En ting der næsten også er blevet en tradition at gøre efter julefesten. Der ligger et rigtig godt sted næsten lige over for ambassaden der hedder Ivy Place, det er en italiensk restaurant og maden her er virkelig i topklasse, men stadig til en meget rimelig pris. Så jeg nåede ikke hjem til Yokohama før ved 22-tiden efter en virkelig dejlig dag.




Den Danske Klub i Japan har eksisteret siden 1929 og formålet er ganske enkelt, at styrke sammenholdet mellem danskere i Japan og vedligeholde tilknytningen til Danmark.
Ud over julefesten er der også mange andre arreangementer, så som fastelavn, skitur, vandreture og Mortens Aften. Desuden er der hver mdr. omkring den første morgenkaffe og den første onsdag i mdr. er der Stambord sammen med DCCJ ( Danish Chamber of Commerce in Japan ). Så der er absolut ingen grund til at føle sig Palle alene i verden som dansker i Japan.
Det koster ikke noget at være medlem af Den Danske Klub og så længe økonomien kan løbe rundt med de sponsorater klubben får fra danske virksomhedder ( Lego, NovoNordisk, Arla, Maersk og Coloplast ) så er det ikke mit indtryk at det kommer til at koste noget.

Der har faktisk også engang været en dansk sømandskirke her i Japan og den lå her i Yokohama. Det er langt før min tid herude, men det jeg har hørt fra andre er at den økonomisk blev kørt i sænk og derfor blev den nedlagt og solgt, men hvor pengene fra salget blev af er der ikke rigtig nogen der ved. Engang har Yokohama været den by hvor der boet flest danskere, langt over 100. Men i dag bor de fleste danskere i Tokyo og omegn og sidst min mand tjekkede Kanagawa statistik bor der 33 danskere i Kanagawa amt hvor af 16 bor i Yokohama. Jeg er selvfølgelig 1 af de 16, men hvem de 15 andre er har jeg simpelthen ingen anelse om. Der skulle også bo 9 danskere i Kawasaki som er en by mellem Yokohama og Tokyo, men jeg aner heller ikke hvem de er. Jeg prøvede mig lidt frem under julefesten at forhøre mig om hvor mange af de nye ansigter boede henne, men jeg fandt ikke nogen. Alle jeg snakkede med kom fra Tokyo. Så skulle der nu sidde en dansker her i Yokohama eller i Kawasaki og læser dette så RÅB HØJT, det kunne være hyggeligt hvis vi kunne mødes over en kop et-eller-andet og måske lave noget her i Yokohama så det hele ikke foregår i Tokyo.
Statistikken fortæller også at pr. 1 juni 2017  bor der 514 danskere i hele Japan, så taller er gået lidt ned for sidste år var tallet 523.

Hvordan har jeres uge været ??

lørdag den 25. november 2017

Vinter Illumination i Ashikaga Blomster Park.

Det er blevet rigtig koldt og vinteren er rykket et godt skridt nærmere. Mange vil nok skutte sig ved tanken om kulden og foretrække at blive hjemme i varmen, mig selv inklusiv. Men er der en ting der alligevel kan få mig ud og afsted så er det de her illuminations eller belysninger som japanerne går helt amok med her i vinter-perioden. Så da min mand spurgte om jeg ville med til Tochigi og Ashikaga Blomster Park som jeg så længe har sukkede over kunne det stort set kun gå for langsomt. Ashikaga Illuminations er 1 af de 3 bedste i Kanto-området, men efter min mening den bedste. Dette års tema hedder Flower Fantasy og der er brugt ikke mindre end 4 millioner LED lys til at skabe dette landskab af lys. Parken er inddelt i forskellige områder med forskellige temaer eks. jul, årstider, blomster og en kirke med fyrværkeri. 
Ashikaga Blomster Park er berømt for 2 ting, den ene er vinter belysning og den anden er deres 150 år gamle blåregn der har en omkreds der svare til omkring 600 m2. Jeg har aldrig set blåregnen når den står i fuld flor, men jeg har set billeder af den. Men at stå under den er alligevel en vild oplevelse for hold da op den er sindsyg stor. Egentlig så er det 2 blåregn der står i hver sin side af et stort område og så er de efterhånden vokset sammen og har dannet det her kæmpe blomster loft af lilla blomster. Desuden er der en 80 meter lang tunnel også med blåregn, men det er stadig de 2 150-årige blåregn der er parkens absolute stolthed. 
Men selv om det er deres blåregn de er mest berømt for, så er deres vinter belysning helt klar også værd at køre efter. 





 Den berømte blåregn. Som en del af vinter belysningen
hang der lilla lys blomster ned fra træ-kronen.



 Kirke med fyrværkeri.

Det her var helt klart min ynglings. Det var så flot og man kunne gå ind i selve kirken der var pyntede med blomster i alle mulige farver. Bag ved kirken var der er 3 minutter lysshow med fyrværkeri og musik.

 Juletræet der gjore jeg fandt julestemningen.



søndag den 19. november 2017

Ugen der gik #18

Endnu en uge lakker mod enden. En uge med mange aftaler og alt for lidt tid til dem, men pyt så går tiden jo lidt hurtigere. Jeg glæder mig til jul og til at komme hjem til Danmark til et andet tempo. I torsdags var min mand og jeg på tur til først Saitama og derefter til Tochigi hvor vi så vinter belysning i en park. Det var rigtig flot og jeg kom rigtig i julestemning af det. Jeg er begyndt at holde rigtig meget af vinteren herude fordi der er så mange parker der har store shows med vinter belysning. Og selv om det er koldt at gå rundt udenfor så er det helt klart det værd. Det dejlige ved vinter belysning er at det vare indtil februar så januar er ikke så mørk og trist at komme igennem som den er hjemme i Danmark. 

 Arakawa floden i Nagatoro, Saitama med sine efterårsfarver.


 Hodo shrine i Nagatoro, Saitama.

Vinter belysning i Ashikaga Flower Park, Tochigi.


Jeg fik taget en masse billeder på vores tur, så i løbet af næste uge kommer der nogen indlæg med mange flere billeder fra både Saitama og Tochigi.

Hvordan har jeres uge været ?? Er julestemningen ved at brede sig hjemme i Danmark ??

søndag den 12. november 2017

Ugen der gik #17

Dagens sidste gøremål er gjort, jeg har lige været nede med affald. Man kan godt mærke kulden begynder at bide lidt i næsen især om aftenen, så jeg tror badekaret skal fyldes så jeg lige kan ligge og tø op inden jeg skal under dynen og en ny uge tager sin begyndelse. 
I mandags tog jeg mig lidt tid til at nyde de små ting og gå en tur efter arbejde. Jeg havde taget mit kamera med, det kunne jo være jeg fandt noget interesant. Egentlig ikke hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg synes det er ret svært at blive inspireret af et sted hvor man har gået mindst 117 gange før og det hele bare er blevet for hverdags-agtig. Jeg ser ikke med de samme øjne mere som da jeg lige var kommet herud og hvor alt var nyt og spændende. Jeg er noget til et punkt hvor det bare er...........totalt hverdag. Derfor får jeg ikke rigtig taget nogen billeder mere og det er egentlig lidt irreteret for jeg synes det er en dejlig hobby at have. Men lidt billeder fra Minato Mirai området blev det da til og jeg rundede da også lige Nihon Odori for at se om de store ginko træer var blevet helt gule. De var ikke helt gule endnu, men de var godt på vej.





I torsdags tog min mand og jeg til Yamanashi. En rigtig dejlig tur som du kan læse om lige her, hvis du ikke allerede har fået læst indlæget.
http://dagbogfrajapan.blogspot.jp/2017/11/efterar-langs-tokaido-stien.html



Jeg holder meget af Fuji. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men det gør jeg bare. Den første sne er begynde at falde på toppen, men det virkede lidt komisk på en eller anden måde. For hvis du kigger på billedet så er der en meget tydelig stribe der ser ud som om den er malet på, men det er nyfalden sne.


Nok det bedste billede jeg fik taget den dag er det her. For mig er der noget magisk over det. Den måde man følger stien ind i billede og den måde lyset falder på stien, som om der venter noget helt fantastisk for enden. Hvilket der jo i øvrigt også gjore da vi nåede op på toppen. Men måske det kun er mig der kan se det.

Hvordan har jeres uge været ? Jeg håber I har haft en god en af slagsen.

lørdag den 11. november 2017

Efterår langs Tokaido stien.

I torsdags skete der lidt af et mirakel. Min mand og jeg havde en hel fridag sammen uden at vi faktisk havde planlagt det. Ikke noget med at vi havde tage fri eller aflyst noget, bare en tilfældig dag hvor vi begge ingen aftaler eller arbejde havde samtidig. Det er første gang i jeg ved ikke i hvor lang tid at det er sket. At vi bare har en hel dag sammen uden planer. Så hvad skal man så bruge sådan en kostbar dag til. 
Vi startede med at sove længe, i vores tilfælde vil det sige til omkring kl. 08.00 for hele dagen skulle hvertfald ikke soves væk. Vi var aften forinden blevet enig om at køre til Yamanashi ( for 3. gang i år) fordi her er efterårsfarverne på deres højeste lige nu. Så ved 10-tiden satte vi os i bilen og satte kursen nord-vest over. Nu har vi efterhånden gjort turen en del gange så det tager os efterhånden kun 1 1/2 - 2 timer at nå Yamanashi, men denne gang skulle det ikke gå helt så let. Der var så mange lastbiler, kødannelser og vejarbejde ( de var ved at fjerne ukrudt i mellemrabatten 😕😕) at det tog os 3 1/2 time at nå til Yamanashi. Så ved 13.30 tiden kunne vi endelig parkere bilen ved foden af Sankodai bjerget og begynde opstigningen til udkigstårnet der vender over mod Fuji og vidre op til toppen. Vi ville gerne have vandret langs bjergryggen over til nabobjerget, men det havde vi bare ikke tid til fordi vi ankom så sent i forhold til planen. Så vi nåede ikke længere end til toppen at Sankodai, men det var sandelig også en udsigt der var værd at sidde og nyde i solens eftermiddags stråler. Vi skulle være nede igen senest omkring klokken 17 for det bliver ret hurtigt bæld mørkt oppe i bjergene.
Dele af den sti vi fulgte op til toppen er del af den gamle Tokaido trail. Det er den sti man i Edo-perioden brugte når man skulle fra Tokyo til Kyoto. Ligesom her kan man mange steder stadig godt finde den oprindelig del af stien, andre steder er den blevet erstattet af motorveje. Men det er stadig muligt at gå hele vejen fra Tokyo til Kyoto via Tokaido stien. Selvfølgelig kommer det an på hvor hurtig man går, men man skulle kunne gøre det på cirka 25 dage i et raskt tempo, den er trods alt 492 km lang.
Tokaido stien følger kysten fra Tokyo og til Kyoto, men der findes også en anden sti der hedder Nakasendo stien og som gå indland og over bjergene. Så det siger næsten sig selv at Tokaido stien er den mest brugte fordi den er nemmere end turen der går gennem bjergene. Der er 53 stop eller restepladser som vi ville sige i dag på Tokaido stien, hvor man kunne overnatte, få noget at spise og nogen steder havde også en onsen hvor man kunne slappe af efter en lang dags vandring. 
Der findes 53 ukiyo-e (træsnit) der hver afbilleder de 53 stationer. De er lavet af ukiyo-e mesteren Utagawa Hiroshige efter hans første rejse langs Tokaido stien og de betragtes i dag som nogen af de mest betydningsfulde og værdifulde ukiyo-e billeder.

Du kan se alle billederne her 

Og nedenunder kan du se mine billeder af den lille del at Tokaido stien vi gik op til toppen af Sandokai. Måske en dag jeg kan finde tid til at gå hele turen med en udgave af Hiroshiges billeder under armen. Så skulle det være om foråret inden det bliver alt for varmt eller om efteråret inden det bliver alt for koldt, men det er nok mest drømme tænkning lige i øjeblikket. Men hvem ved........ 




 Den gamle Tokaido sti.



 Fuji-san med sne på toppen.


 Toppen af Sankodai.

 Udsigten fra Sankodai


Inden vi kørte hjem stoppede vi i den lille landsby Kawaguchiko hvor de havde efterårs festival og træerne langs åen der løb gennem byen var oplyst. Det var så hyggeligt og stemningsfuldt.



De vigtige ruter fra Tokyo til Kyoto.

søndag den 5. november 2017

Ugen der gik #16

Endelig har vi haft noget godt vejr. Det har virkelig været tiltrængt oven på 2 tyfoner og alt det regn de medbragte. Men selv om kalenderen har været godt fyldt har der været tid til at nyde vejret med et par gå-ture og i torsdags var der ligefremt tid til en tur til Tokyo. Min mand og jeg havde da også et ganske bestemt formål med turen, nemlig at besøge Japan National Archives fordi de har en udstilling om forholdet mellem Japan og Danmark. Det var ret spændende at se og ikke mindst at læse om de aftaler der har været gennem tiden og stadig eksistere mellem Danmark og Japan. Der var også en afdeling om forholdet mellem det danske kongehus og den japanske kejserfamilie, bånd der er særdeles tætte trods den store afstand. Jeg fandt bl.a ud af at Kronprins Frederiks første officelle rejse gik til Japan og han har efterhånden været her en hel del gange.
I år er 150 år jubilærum for de diplomatiske relationer mellem Danmark og Japan så der har foregået en masse ting herude for at promovere Danmark på alle mulige fronter, bl.a har der været en udstilling med Skagensmalerne på Det Nationale Kunstmuseum i Tokyo. Noget jeg som Frederikshavner satte stor pris på at et lille stykke af Nordjylland kom til Tokyo. Danmark er jo anden end lige København. 
Jeg ved der har foregået en masse i Danmark for at promovere Japan, er der nogen der har været med til de evenst ?? Fortæl fortæl.

 Ginko træerne var ikke helt gule endnu, men næsten.

 Vi gik gennem Kejser Paladsets Øst have på vej over 
til arkivet. 

 Udstillingen om forholdet mellem Danmark og Japan.

 Vi er begyndt at varme op til OL. Avisen Mainichi har hunget 
alle landes flag op uden på deres hovedkontor og det i alfabetisk 
orden. Selvfølgelig med Grækenland først og det japanske flag 
sidst fordi de er værts nation. Men det så rigtig godt ud så jeg håber
de får lov at blive hængende.

Jeg har set så mange billeder af Mario der kører rundt i Tokyos gader,
men aldrig selv været så heldig at se dem. Men i torsdags var de der bare 
lige pludselig og jeg nåede kun at få et billede fordi de holdt for rødt i et lyskryds. 
Nu mangler jeg bare et billede af ham der kører rundt på en motorcykel forklædt som 
Batman, men han kører vist ikke så tit som Mario gør.

Hvordan har jeres uge været ? 

mandag den 30. oktober 2017

Den gule tingeste kaldet Solen

Der har i dag hængt en gul tingeste ude på himmelen der skinnede helt vildt. Til at begynde med var jeg ikke helt sikker på hvad det var og om den evt. var farlig. Men jeg vågede mig ud for at kigge nærmere på fænomenet og fandt ud af at den skabte varme. Jeg havde taget mit kamera med så jeg kunne tage nogen billeder og for at have nogen beviser på denne skinnende tingeste. Efter nærmere undersøgelser da jeg kom hjem er jeg kommet frem til den konklution at den skinnende tingeste må være den planet der kaldes Solen 😊😊😊
Jeg husker ikke rigtig hvornår jeg sidst har set denne planet på himlen, jeg tror den kortvarig var der i tirsdags, men der nåede jeg ikke rigtig at opleve den. Jeg kan godt lide denne planet for den holder regnen væk så jeg håber i fremtiden at den vil skinne nået mere. 
Det har været et godt stykke tid siden jeg har delt nogen billeder her på bloggen. Jeg kunne se på mid SD-kort at jeg faktisk ikke har været ude at tage billeder siden den 8. august, da jeg var til lanterne-festival i Hachimangu i Kamakura. 
Efterårets gyldne farver er så småt ved at vise sig, især de gule ginko-træer er på deres højeste lige nu. 

 Typisk gade-billede. El-ledningerne hænger over alt
i Japan, ikke noget der pynter særlig meget.

 De gule ginko-træer.



 Beton-fængelserne som jeg ynder at kalde dem.
De minder mig om grå og triste kommunist bygninger.

 En enelig fisker, det var nok begrænset hvad han rent faktisk
fangede.

 Gangbro til beton-fængelserne.

Fugle føde, nok ikke egnet til mennesker.


Det var rigtig dejligt at have tid til at gå en tur og at det endelig for en gangs skyld ikke regnede. Jeg nødt virkelig en gå-tur i eftermiddags solen. Jeg tror det er vigtigt at huske at give sig selv tid til at nyde de små ting og ikke være en tids-slave der hele tiden skal fra A til B og vidre på et bestemt tidspunkt. Da jeg flyttede herud holdt jeg op med at gå med ur, netop fordi jeg ikke ville være tids-slave mere og blive bedre til at nyde og ikke mindst opleve nuet, men selv om jeg ikke går med ur mere er jeg alligevel på en måde blevet tids-slave igen fordi jeg ofte altid skal være et bestemt sted til et bestem tidspunkt og jeg ofte ikke når de ting jeg så gerne ville lære at være i stand til at nyde og værdsætte mere. 

Har du husket at give dig tid til at nyde nuet og de små ting i dag ?