Translate

fredag den 12. august 2016

Pikachu i Yokohama.

Er der nogen af jer der spiller Pokemon Go ??
Det er blevet vildt populært her i Japan, men Japan er jo også Pokemons hjemland så det var jo næsten forudsagt at det ville blive en kæmpe succes. 
Jeg må indrømme jeg havde mine negative fordomme om spillet fordi jeg havde hørt så mange historier om folk der var kommet rigtig meget til skade fordi de spillede. Jeg synes rigtig mange mennesker taber hovedet over spillet og ikke indser den fare de udsætter sig selv og ikke mindst andre mennesker for. Her i Japan har der været episoder hvor en har ment det var i orden at gå ind på et afspærret område ved et atom kraftværk for at jage pokemon og nej det var ikke i Fukushima. Et andet eksempel er at nogen er gået bag afspærringen ind på et område hvor der var fare for at bygningen ville styrte sammen. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvad det er der får folk til at tro det er i orden 🙄🙄🙄
Efter længere diskutioner med min mand om emnet er jeg kommet frem til at det ikke er så meget spillet jeg har noget imod men derimod folks opførsel når de spiller. Selvfølgedig er langt de fleste spillere gode til at tage hensyn og er ikke til fare for sig selv eller andre. 
Har jeg selv downloaded Pokemon Go ?? Ja det har jeg faktisk. Jeg spiller dog kun i parker og andre steder hvor der ikke er trafik og hvor jeg har mulighed for at gå ind til siden når der dukker en pokemon op. 
Jeg må indrømme jeg er mindre negativ over for spillet nu hvor jeg har prøvet det. Jeg ved godt selve formålet med spillet er at samle pokemon, men jeg synes faktisk det er meget sjovere at finde ud af hvad der gemmer sig bag ved pokestoppene. Jeg har bl.a fundet et lille tempel der kun ligger 10 minutter fra hvor vi bor men fordi jeg aldrig er gået ned af de små veje i det bolig kvarter har jeg bare aldrig vidst det lå der. Man kan faktisk lære en hel del om det område man bor i ved at spille, man skal bare lige huske at være opmærksom på hvad der er omkring en. 
Picachu er nok den absolut mest populære figur i Pokemon. I Japan handler alt hvert fald mest om Picachu. De sidste 2 år har der ligefremt været en festival her i Yokohama kaldet Picachu Week. Det er en uge hvor der foregår alle mulig ting i Minato Mirai området og det handler kun om Picachu. I år er det mere eller mindre eksploderet p.g.a Pokemon Go og Picachu har virklig indtaget området. Det er da meget sjovt sjovt at gå rundt og se men jeg gad altså ikke jage Picachu fra morgen til aften hver dag i en hel uge. 
Men jeg synes alligevel jeg ville ligge lidt billeder ud fra Minato Mirai området klædt i gult.




For også at blive lidt ved temaet fra forleden om at spise billigt i Japan ville jeg lige dele lidt om denne perle af en indisk restaurant. 
Denne indiske restaurant hedder Kazana og den ligger i Queens Mall i Yokohama. 
Den ligget på etage B1.Queens Mall ligger i Minato Mirai området. Det er en buffet restaurant men de har også et menu kort man kan bestille fra. Langt størstedelen der kommer her kommer for at spise buffet. De har både frokost og aften buffet. Frokost buffet er lidt billigere end aften buffet og frokost buffet er indtil klokken 16. Aften buffet starter fra klokken 17. 
Der er 2 slags ris, jasmin og safran ris. 4 slags karry som variere hver dag. I går da vi var der havde de dahl karry, grøntsags karry, skaldyrs karry og butter chicken karry. Deres ægge karry er også vildt god, men den havde de ikke i går. I går til frokost havde de også tandori kylling som de normalt kun har i weekenden. Desuden er der naan og diverse andre tilbehør og salat. De har også dessert, men efter 2 omgange buffet så er der bare ikke plads til mere. 
Frokost buffet er den billigste. Aften og weekend buffet er lidt dyre selv om det er stort set det samme de servere. 
Vi gav 1250 yen for frokost buffet hvilket svare til 82 dkr og det er altså ikke dyrt for buffet. Vi kom ved 13 tiden og der kan vi normalt få et bord med det samme, men fordi det var helligdag igår i Japan måtte vi vente cirka 20 minutter før de havde et ledigt bord til os. Jeg spiste 2 portioner og derefter var jeg mæt resten af dagen. Jeg spiste ikke aftensmad igår. 
Jeg gør ofte det når jeg rejser at jeg spiser morgenmad sent og så spiser jeg aftensmad tidligt for på den måde kan jeg spare frokost, men jeg sulter ikke. Og skulle jeg blive lidt små sulten alligevel er der jo mange steder hvor man kan købe en snack der kan tage den værste sult. Men langt de fleste dag kan en stor og sen morgenmad godt holde mig kørende indtil ved 17-tiden hvor jeg så spiser aftensmad. Det gode ved det er at så skal jeg ikke kæmpe med en masse andre turister om at finde et sted der har plads og man oplever ikke at tingene på menu kortet er udsolgt. 
Jeg ved selvfølgedig godt det variere fra person til person hvor lang tid man kan holde den kørende uden mad. Min mand siger ofte jeg er speciel fordi jeg kan være mæt i så lang tid efter et måltid. For mig er det faktisk mere vigtig at jeg altid har væske i nærheden. Men sådan er vi jo så forskellig.  


Så hvis du en dag befinder dig i Yokohama og har vildt lyst til indisk mad kan jeg kun meget varmt anbefale dig at kigge forbi Kazana i Queens Mall. 

For god ordens skyld vil jeg lige præcisere at dette er ikke et sponseret indlæg selv om jeg nævner og anbefaler et specielt sted. 
Jeg har efterhånden spist på Kazana rigtig mange gange og både mad og service har altid været upåklageligt.

onsdag den 10. august 2016

At spise på budget.

Jeg høre ofte at folk fravælger at besøge Japan fordi de synes det er for dyrt i forhold til mange andre lande i sydøst Asien. Skal man samlinge Japan med andre lande i sydøst Asien ja så ligger Japan i den dyre ende. Men hvis man samligner med lande og byer i Europa så er det faktisk ikke dyrere en eks. London eller Milano. 
Når man besøger et sted hvor man ikke er stedkendt er det altid svært at finder rundt, hvor er de billige spisesteder og hvor er de billige hoteller osv. Efterhånden som de fleste kan komme på nettet også i udlandet uden at blive ruineret er det også blevet nemmere at finde ud af hvor man kan spise til rimelige penge. 
Alligevel høre jeg ofte om folk der har spist på MacDonald hele ferien for at spare penge og fordi de ikke rigtig kunne finde nogen restauranter. 
Personligt har jeg aldrig helt forstået hvorfor man rejser ud for at møde fremmede kulturer og så kun spiser på MacDonald. For mig er det at rejse ud også at smage på mad jeg ikke kan få der hvor jeg bor. Madkultur er en stor del at et lands identitet og jeg synes man kan få mange gode oplevelser ved ikke at være bange for at smage på nyt mad. 

I Tokyo er der over 20.000 restauranter. Og det er alt lige fra billige familie restauranter til dyre kaiseki restauranter. 
I Japan er mange restauranter lokaliseret i nærheden af tog stationer. Man kan også finder mange restauranter i stor magasiner, de har gerne 1 eller 2 etagerne kun med restauranter. Disse restauranter ligger som regel i prisklassen middel til dyr. 
Shopping centere har også mange restauranter og de er knap så dyre som i stor magasinerne. Her kan man også ofte finde buffet restauranter hvor man kan spise alt man kan i op til 2 timer. Pris niveauet variere meget alt efter hvad de har i deres buffet. 

Izakaya er japanske pubber. De ligger ofte omkring togstationer. De servere ofte alt fra sushi og sashimi til varme retter. Det er et rigtig godt sted at smage på forskellige japanske retter og der er massere af drikkevare så som sake at skylle det hele ned med. De findes i alle pris niveauer så det er bare at prøve sig frem. Kan man ikke lide meget af det de har på kortet kan man bare betale for det man allerede har bestilt og gå videre til næste sted. Det er meget normalt at er man på izakaya er man rundt til flere forskellige steder. 

Sushi er et must når man er i Japan. Går man på sushi bar er det i prisklassen middel til dyr. Her vil sushi kokken ofte stå at lave din sushi foran dig som du bestiller den. De vil ofte have nogen specialiteter som kun serveres dette sted. 
Går man på sushi-go-around er det meget billigere. Det er en slags restaurant hvor man sidder ved et kørebånd og så kører det små tallerkner rundt med sushi man kan tage. Man kan også bestille det man gerne vil have via en computer og så kommer det kørende ned til en på et andet bånd lige oven over det bånd der køre rundt i hele restauranten. Det er meget populære restauranter og først på aften skal man ofte vente på at få plads. 

I den dyr ende ligger keiseki restauranter. Det er meget traditionelt japansk. Keiseki er en masse små retter der bliver serveret i en bestemt rækkefølge. Prisen variere selvfølgelig alt efter hvilken menu man vælger og hvor mange retter den indeholder. En typisk startpris ligger omkring 300-400 kr pr. person og op. Men så får man altså også virkelig lækker mad der er smukt anrettet og serveret.

Bento er en japansk madpakke. De kan købes alle steder fra kiosker til stormagasiner. Det er færdig mad klar til at spise. Det er nok det billigste måltid man kan købe i Japan, især hvis man køber dem man kan få i kiosker. Vil man have noget billigere må man købe cup noodles. Når man køber en bento i en kiosk har de ofte en mikro ovn hvor de kan varme den op for dig og spisepinde medfølger. En bento koster typisk mellem 20-30 kroner og de indeholder ris, grøntsager og kød. 

Shojin-Ryori er når man spiser i et tempel. Man får den mad munke typisk spiser. Det er ikke alle templer der tilbyder shojin-ryori og det er nødvendigt at bestille bord. Man sidder på gulvet i skrædderstilling når man spiser og fordi bordet er så lavt er det ofte ret besværligt at strække benene. Men maden vejer op for det hele. Desuden er det bare en speciel oplevelse og maden er lækker og elegant. Det er ikke helt billigt, men helt klart en oplevelse værd.


Denny's er en amerikansk kæde restaurant der er ret populær i Japan. Det er en familie restaurant så støj niveauet kan nogen gange være ret højt når der sidder en gruppe mødre med deres børn. 
Maden er alt fra hamburger til kylling og svinekoteletter. Der er også forskellige salater og desserter og man kan ved mange retter vælge om man vil have ris eller brød. De skifter ofte menu og følger årstiden råvarer. Desuden har de ofte forskellige kampagner hvor de servere mad fra forskellige lande eller regioner i Japan. 
Denny's betegnes som en billig restaurant og man kan sagtens få et måltid mad og blive mæt for 50-60 kr. 


Sukiya er en anden populær restaurant kæde i Japan. De servere ris med oksekød kaldet gyodon og man kan vælge med flere forskellige tilbehør. Desuden kan man vælge flere forskellige størrelser og om man vil have extra ris eller extra kød. Start priserne ligger omkring 30 kr. Man kan vælge mellem at spise i restauranten eller man kan bede om at få det pakket til at tage med. Sukiya's konkurrent hedder Yoshinoya og de har stort set samme menu. 


Jonathan's er en anden populær familie restaurant i den billige ende. Mad mæssigt er det meget det samme som man kan få hos Denny's. Altså hamburger, kylling og koteletter. Priserne er også meget ens. Den eneste forskel er at Jonathan's har drikke bar og hvor man for et par 100 yen mere kan drikke alt man kan mens man spiser. De har både kolde og varme drikke. 

I Japan er det meget populært at spise ud. Især hvis man er single kan det bedre betale sig at spise ude frem for selv at købe ind og lave mad. Selv når man er 2 personer kan det betale sig at spise ude hvis man holder sig til billige eller mellem niveau restauranter. 
Japanerne har ikke tradition for at invitere folk indenfor i deres private hjem som vi gør i Danmark. Så når man skal mødes med venner, familie eller kollegaer så foregår det på en restaurant. Af samme grund har mange restauranter derfor "party rooms" man kan leje så man kan være lidt mere privat. 
Men der er nok at vælge imellem og hvis man spørger lidt ind til hvor de billige steder er så kan man sagtens få gode og billige mad oplevelser i Japan der ikke involvere cup noddles.

Hvilken type er du når du er ude at rejse?? Den er går på MacDonald for at spare penge eller den der skal udforske det lokale køkken???
Jeg tilhører helt klart den der skal udforske det lokale køkken. 

mandag den 8. august 2016

Solnedgang over Tokyo Bugten.





Jeg ved godt der har været en larmende stilhed her på bloggen i et stykke tid nu. 
Sagen er den at jeg lidt har mistede lysten til at skrive og at jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal skrive om. 
For tiden er det meget varmt, omkring 33-34 grader så det med at gå rundt udenfor i længere tid kan hurtig blive for meget og dehydrerede. Jeg ser hver aften i nyhederne at folk er faldet om udenfor og blevet kørt på hospitalet. Langt de fleste kommer sig, men der er et på stykker der ligger i koma p.g.a hedeslag og en hel del der har mistede livet. Det er det samme hvert år og jeg forstår bare ikke at folk ikke tager nogen forholdsregler så som at medbringe væske når de går ud og bruge air condition når de er hjemme. Normalt slukker vi for vores air condition om natten, men den sidste uges tid har den kørt om natten også. Vores lejlighed vender sådan at vi har morgensolen lige ind i soveværelset så allerede ved 8-tiden om morgen ville vi være totalt kogt hvis ikke den kørte. Men på et tidspunkt begynder temperaturen vel at gå ned igen selv om der ikke er noget der tyder på det sker i den nærmeste fremtid. 

I starten af september tager vi dog et lille afbræk fra varmen og tager op nord på til Akita. Vi skal op i bjergene til et onsen sted der hedder Shin-Tamagawa. Jeg glæder mig rigtig meget for jeg har ikke været i Akita før. 

Når det nu er så varmt tilbringer jeg mere tid indenfor end jeg normalt gør, så jeg bruger en del tid på at læse japansk og øve kanji tegn i håb om at der er noget der vil hænge ved. Men jeg synes godt nok det er et svært sprog at lære.

I øvrigt de 3 billeder øverst i indlægget er fra Tokyo Bugten. Vi havde været i Chiba hvor vi har besøgt et historie museum fordi min mand snart skal til eksamen i japansk historie fordi han gerne vil have et guide certifikat så han må have lov at tage penge for at være guide. Men efter vi var færdig sad vi lidt og snakkede om hvad vi skulle og vi blev enig om at køre ud til Aqua Line og stoppe og se solnedgangen. Det viste sig at være en rigtig god ide for der var koncert og fyrværkeri. Da man kun kan komme derud i bil og fordi det er begrænset med parkerings pladser er det ikke over fyldt som det ofte er hvis man tager ind til Tokyo for at se fyrværkeri. Så vi endte med at stå næsten lige foran det sted hvor fyrværkeriet blev affyret fra så det var en rigtig god beslutning for ingen af os vidste der var fyrværkeri den aften så det var bare en rigtig god dag. 

Hvis der er nogen er har nogen spørgsmål om noget i Japan eller gerne vil have jeg skriver om noget I gerne vil vide noget mere om er I mere end velkommen til at skrive en besked til mig så jeg har noget at skrive om. 

Hvad har I lavet i sommeren ?? Været ude at rejse eller noget helt andet ??

søndag den 31. juli 2016

Nu på Instagram.

Dagbog fra Japan er nu kommet på Instagram. Jeg har før haft en profil på Instagram, men ikke som Dagbog fra Japan. Jeg valgte dog at slette den fordi jeg blev træt at falske dating profiler som jeg konstant blev spammet med og som efterlod mange total ligegyldige og ikke relavante kommentare til mine billeder. Men jeg har nu efter et par års pause fået lyst til igen også at dele mine billeder via Instagram. Jeg har valgt kun at skrive billede tekst på engelsk, men bloggen fortætter på dansk. Så hvis du har lyst til at se flere af mine billere fra hele Japan er du velkommen til at følge med på Instagram.

https://www.instagram.com/dagbog_fra_japan/


torsdag den 14. juli 2016

Abdicere den japanske Kejser?

I går aften lidt i 7 om aften kom der en nyhed der nok kom bag på langt de fleste japanere. Nyheden var at den japanske Kejser overvejer at abdicere og lade kronprinsen tage over. Her dagen der på virker der dog til at være lidt forvirring fordi nyheden kom fra pålidelige kilder fra hoffet, men i dag siger hoffet det ikke kommer fra dem 🤔🤔
Uanset hvad så lader det dog til at langt de fleste japaner har forståelse for Kejserens ønske hvis det er det han gerne vil. Kejser Akihito er 82 år gammel og har været Kejser i 28 år. Det har fået mange japanere til at spekulere over hans helbred og om han fejler noget. Det er almen kendt at han for cirka 3 år siden gennemgik en bypass operation og at han har fået behandling for prostata kræft. Ifølge de pålidelige kilder skulle grunden dog være at han ikke føler han har kræfterne til at varetage de opgaver det kræves af ham som Kejser og at han ønsker at videregive kronen til en der fuldt ud kan varetage de krævede opgaver, altså kronprins Naruhito.
Men uanset om han ønsker at abdicere eller ej så er det ikke sådan lige til ifølge japansk lovgivning. For faktisk findes der ikke en lov der giver en Kejser lov til at abdicere. Sidste gang en japansk Kejser abdiceret er over 200 år siden og under Meiji styret blev den lov der giver en Kejser lov til at abdicere afskaffet. Så der kommer til at gå et stykke tid inden det rent faktisk kan komme til at ske, for der skal først laves en lov der giver ham mulighed for at abdicere. 
Men hvem skal så overtage ?? Retmæssig er det Kronprins Naruhito og det er ham der bliver næste Kejser. Men men men rigtig mange japanere kan ikke lide hans kone, kronprinsesse Masako. Den største grund er at hun er mentalt syg og stort set aldrig ses ved sin mands side. Mange japanere mener simpelthen ikke hun kan repræsentere Japan eller leve op til de forventninger og pligter der venter hende som Kejserinde. Mange går så vidt som til at sige han ville være bedre stillet hvis han lod sig skille fra hende. Selv om skilsmisse er blevet mere almindeligt blandt almindelige japanere så er det stadig utænkeligt at en fra kejser familien bliver skilt. Prinsesse Masako var ikke mental syg da hun mødte kronprinsen og senere giftede sig med ham. Hun er blevet det af flere grunde, bl.a har pressen være ret hård ved hende efter hun aborterede første gang hun blev gravid. Anden gang hun blev gravid fik de en pige og siden har de ikke fået flere børn. Det vil sige hun har ikke levet op til det største krav, nemlig at få en dreng der kan overtage tronen og ifølge japansk lovgivning kan en pige ikke overtage tronen. Der har været mange diskutioner om hvor vidt det skulle laves om, men Japan er ikke et land hvor de store forandringer sker år for år. Det sker mere fra generation til generation, desværre. Men gradvist har prinsesse Masako lukket sig mere og mere ind og ses stort set aldrig ved offentlige begivenheder sammen med sin mand. Da Holland fik ny konge overraskede hun dog ved at meddele at hun ville tage til Holland sammen med sin mand for at deltage hvilket var noget mange japaner blev glade for at høre. Det blev dog hurtig vendt til skuffelse da hun kun deltog i 1 begivenhed i nogle timer. Resten af tiden i Holland brugte hun på at besøge sine forældre, da hendes far er japansk diplomat i Holland. Hun var i øvrigt selv diplomat inden hun blev gift med kronprinsen. Så hun er mildest talt ikke særlig populær blandt japanerne. 
Så er prins Fumihito og han kone prinsesse Kiko noget mere populære. Selv om de har en noget mere tilbage trukket rolle er de begge i stand til at varetage de offentlige pligter de bliver bedt om. Om som en torn i øjen på prinsesse Masako så har de en søn. En søn der kan blive Kejser efter kronprins Naruhito, fordi hans datter ikke har krav på tronen. 
Der er en del piger i Kejser familien. Så længe de er ugifte har de en prinsesse titel og skal udføre offentlig pligter og får apanage hvert år. Men gifter de sig mister de det hele og bliver ganske almindelig borgere. Selvfølgelig er de stadig en del af familien og kommer på Kejser paladset, men kun i private anledninger der bliver fejret privat. Så snart det har noget med stats besøg eller andre offentlige anledninger deltager de ikke. De har et ganske almindelig job, hvis de da ikke lige er hjemmegående husmor og tjener selv til dagen og vejen. 
Men hvad der skal ske nu er det helt store spørgsmål. For et er sikkert loven skal laves om for at han kan abdicere og det kan tage sin tid inden det sker. Det sker hvert fald ikke i år, med mindre han går hen og dør. 
Personligt synes jeg det er helt i orden at han træder tilbage. Han har gjort det der forventes af ham som Kejser og mere til så lad ham da endelig have sin sidste tid i mere rolige og private omgivelser og lad nye og stærkere kræfter komme til. 
                        Kejser Akihito.

             Kronprinsesse Masako og
             Kronprins Naruhito.

             Kejser Akihito og Kejserinde
             Michiko.

             Kronprinse parret og deres
             datter, prinsesse Aiko. 

           Prins Fumihito og hans kone med
           deres søn, prins Hisahito.

             Prins Hisahito som en dag kan 
             blive Kejser. 

            Kejser familien. 

    Det danske kronprinse par med Kejer
    parret. 

mandag den 11. juli 2016

Sugimoto-dera, Kamakura.

Sugimoto-dera er et lidt specielt sted, det er nemlig det ældeste tempel i Kamakura. Det stammer helt tilbage fra år 734. Det betyder at templet er 1282 år gammelt, det er altså ret gammelt. Som den historie nørd jeg jo er har jeg undersøgt hvilken tid i dansk historie det svare til og jeg kom frem til at det må være lige før vikinge tiden begynder i slutningen af den periode der kaldes for den Germanske Jernalder, jo jo. Det er faktisk før Jellinge Stenene bliver rejst for de bliver først sat næsten 200 år senere ( mellem 960-985 mener man ). Det sætter jo tingene lidt i perspektiv. Byer som Århus og Ribe er først lige begyndt at blive bosættelser og Ribe betegnes jo som Danmarks ældste by. Men det er nok kun mig der synes det er sjovt at sidde og samligne tidsperioder med hinanden i forhold til hvad der skete i Danmark på samme tidspunkt.
Selve templet er ikke så stort, men der er en masse at kigge på. Inde i selve templet er der en del altre hvor man kan sidde og bede. Nu var jeg der heldigvis sammen med min mand så jeg kunne få ham til at oversætte nogen tekster for mig. Det er sådan at mange templer  har papir stykker med navne og perioder limet fast til vægen og hvis man kan læse dem kan man faktisk få en hel del at vide rent historie mæssigt. Men vi fik hvert fald en del tid til at gå med at kigge på de her papirs stykker i selve templet fordi nogen af dem var fra før Edo perioden, d.v.s de er fra før Tokyo blev hovedstad og mens Kyoto stadig var hovedstad. 
Jeg får en meget speciel følelse når jeg oplever noget der er så gammelt. Jeg kan ikke rigtig beskrive hvad det er. Det er en blanding af kuldegysning og ydmyghed. At noget har overlevet jeg ved ikke hvor mange generationer, jordskælv og krig og ødelæggelse. Der findes et ordsprog der siger Hvis vægge kunne tale, men det kan de jo rent faktisk godt hvis man tager sig tid og kigger på hvad der rent faktisk står skrevet på dem. At det så er begrænset hvad de kan fortælle er så en anden ting, men for folk med en livlig fantasi ( som jeg har ) kan man hurtig forestille sig en hel masse. 
Vi brugte en hel del tid her, mest fordi jeg blev så oven ud fasineret af stedet fordi det er så gammelt og fordi vi satte os på en bænk udenfor og sad og snakkede om historieske perioder og personer fra den tid hvor templet blev bygget og den rolle det har spillet som det første tempel i Kamakura. Men jeg skal nok spare jer for alt for meget historie og i stedet give jer nogen billeder fra Kamakuras ældeste tempel.





 Selve templet.

 På væggen kan man se nogen af de omtalte papirs stykker 
med navn og periode. Nogen ligende sidder også inde i 
selve templet og er fra før Edo-perioden.

 En af templets hoved attraktioner. 
Den store mos trappe. Den bliver ikke brugt mere da 
det simpelthen er for farligt at gå på den. Der er lavet 
en ny sti der går uden om så man kommer op til 
templet fra siden af.



Hvordan har du det med at besøge historieske steder ??? Tænker du over stedets betydning og hvad det rent faktisk er eller er det mere "been there, done that" og vidre til næste sted ???

Jeg må indrømme jeg heller vil besøge et sted eller to mindre, men så rent faktisk lære og få noget ud af det sted jeg besøger. Så har man jo også altid en undskyldning for at komme tilbage hvis man ikke nåede det hele ;-)

søndag den 10. juli 2016

Hokoku-ji i Kamakura.

Jeg er nu oppe på at have besøgt 21 templer og shrines i Kamakura. Jeg har sat mig som mål at besøge alle 165 templer og shrines i Kamakura inden sommeren 2017. Nu har jeg ikke tænkt mig at skrive om dem alle her på bloggen fordi mange af dem er små helligdomme der ikke har nogen  historisk betydning eller noget specielt at byde på. Mens andre igen har meget at byde på ikke kun historisk men også synsmæssig.
Hokoku-ji er et af de templer der har meget at byde på og som er meget berømt, ikke kun blandt japanerne selv men også turister. Grunden er ikke så meget selve templet, men mere den bambus skov der ligger oppe bag ved templet. Men inden man kommer op til bambus skoven skal man igennem haven der er fyldt med små kringlede stier der er fyldt med blomster og statuer der nærmest er levende med alt det mos der efterhånden ligger på dem. Nogen gange kan det godt virke lidt som at gå rundt i en fortryllet have og man forventer næsten at se en lille fe kigge forsigtigt frem bag nogen af de mange sten og statuer.
Efter man er kommet igennem haven kommer man op til selve templet som er fra 1334. Det er ikke det største tempel i Kamakura, men det er egentlig heller ikke grunden til at så mange kommer her. Ved siden af templet ligger indgangen til bambus skoven. Her skal man betale entre. Der er 2 priser, den ene er på 300 yen og giver adgang til at gå rundt i bambus skoven. Den anden er på 700 yen og her får man en ekstra billet så man kan gå op og sætte sig i det tehus der ligger oppe bag ved og få en kop grøn te, mens man sidder og kigger ud over bambus skoven og et lille vandfald. Jeg synes helt klart man skal vælge billetten der er inclusive te og tage sig 15 minutter til bare at sidde og kigge ud over bambus skoven mens man nyder teen. Når jeg er der alene og ikke skal skynde mig vidre kan jeg sagtens sidde i lang tid og bare lade tankerne flyve mens jeg sidder og kigger ud på naturen. Det er dejligt at komme der uden for ferie sæsonen for så er der ikke så mang, heller ikke oppe ved tehuset og man kan sidde i fred og ro uden at folk står og tripper bag ved en for også at få en siddeplads. Uanset hvilken årstid man kommer på er der noget at kigge på. Sidst jeg var der var i starten af sommeren hvor hortensiaerne stadig stod i blomst og vi blev ved indgangen mødt af store buske af blå hortensiaer og inden for var der også en del hortensiaer.
Har man ikke tid eller råd til at besøge bambus skoven i Kyoto er Hokoku-ji helt klart en rigtig god erstatning. Bambus skoven er godt nok ikke lige så stor som den i Kyoto, men stemningen er den samme. Det er helt klart blevet et af mine ynglings templer i Kamakura og et sted jeg vil anbefale at besøge på en tur til Kamakura.